Uorganisk Kemi 1881

160 Udpræger Staal, er at det kan gjsres haardt (hærdes) og igjen blødt ligesom man vil. Det hærdes nemlig ved hnr- tig Afkjpling af glsdende Staal i koldt Vand, men blyd- gjsres atter ved at opvarmes paany, og jo stærkere det op- hedes, desto blødere bliver det, idet det samtidig forandrer Farve (fra lysegUlt til mprkeblaat). Bessemerstaal kan dog ikke let hærdes, men er meget sejt og stærkt og anvendes derfor bl. a. til Jernbaneskinner. Andet Staal bearbejdes i blød Tilstand til Redskaber o. s. v. og hævdes derpaa; det kan gives en meget stærk Politur (Glans). Jern bliver let magnetisk i Berpriug med en Magnet, men taber Magnetismen strax, naar Berøringen ophprer. Staal derimod bliver ikke let magnetisk ved Berøring, men først ved Strygning med en Magnet, og taber da ikke Magnetismen længe efter (kunstige Magneter). Rent Jern ligner Smedejern, men er endnu mere lyst, sejt, blødt og tungt smelteligt; dets Vægtfylde er 7,8. Den fine Staaltraad, som bl. a. bruges til Klaverstrcenge, er næsten rent Jern. Forpvrigt kan Jernet ikke blive ganske fri for Knl ved Friflning af Stpbejern, men rent Jern kan fremstilles ved Reduktion af ren Ierntveilte med tyr Brint, som en svampagtig porøs Masse. Til dette Forspg bruges et Brintapparat med Klorkalciumsrpr lige- som til Forspget S. 30. Fra dette Rpr ledes Brinten over fint pul- veriseret Ierntveilte i et Npr, som opvarmes ved en Spirituslampe, og det derved dannede rene Jern kan da antænde sig selv i Luften, naar det heldes ud, hvis man ikke har varmet for stærkt og Pulveret har været fint nok. Jernsvamp til Filtrering af Drikkevand fremstilles ved at reducere Ierntveilte med Kul ved saa lav Varme, at Jernet ikke smelter. Det svampagtig porpse Jern ilter sig i tyr Luft og kan derved antænde sig selv, medens Jern ellers ikke kan iltes i tør Luft ved almindelig Varmegrad, men derimod i Varme, hvor der dannes en Skal af Jernilte (Hammerskjcel) om glpdende Jern, og det kan brænde, idet det springer som Gnister for Hammeren. Meget lettere kan Jernet antændes i Ilt (se Forspgst S. 20), eller som Filspaan og Pnlver