Uorganisk Kemi 1881

166 Svovlkis (b o 82) forekommer meget udbredt i Naturen, dels som smukke messinggnle Krystaller eller nyreformede Stykker, som findes i Kalk- og Mergellag hos os, dels som større ukrystalliserede graa Masser i andre Lande, hvorfra det fores hertil og anvendes iscer til Fabrikationen at Svovl- syre (S. 78) og Jernvitriol (S. 162), samt i Tyskland til Fremstilling af Svovl (S. 74), som dog ikke bliver rent deraf, da Svovlkisen ofte indeholder Arsenikkis, hvoraf baade Svovlet og Svovlsyren blive arsenholdige. I Sten- kul findes Svovlkis i en Form (Staalkis), der er tilbøjelig til at ilte sig i Lnften, og kan bevirke Kullenes Selv- arttcendelse (se S. 45). Svovlkis oplpses ikke af fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre, men af Salpetersyre, der oplpser Jernet og udstiller Svovlet. En som Svovlkis sammensat Forbindelse kan fremstilles ved at sammensmelte Svovl og Jern i svag Varme Magnetkis som indeholder lidt mere Svovl end Jner- forsvovl, forekommer undertiden i Staturen som graagule Krystaller og tiltrækkes af Magneten, hvilket Svovlkis ikke gjpr, samt kan selv være magnetisk lige som Magnetjernsten. Mangan. Un—55. Dette Grundstof ligner meget Jern og ledsager det stadig i Naturen (ligesom Magnmm ledsager Kalcium), hvor- for udsmeltet Jern, især Spejljern (S. 158), altid inde- holder Mangan. Dette forekommer dog ogsna for sig i Mangamnalme, af hvilke Brunsten (Pyrolusit), som bestaar as Manganoverilte, er den vigtigste. Ellers forekommer Mangan overalt i langt ringere Mængde end Jern og ikke gedigent. Fra Jordbunden optage enkelte Planter lidt deraf.