Uorganisk Kemi 1881

167 Mangan kan fremstilles ved Glødning af BlUnsten med Kul som et rødlig hvidt, sprødt, meget haardt og tnngt smelteligt Metal, som i Luften ilter sig meget lettere end Jern til et brunligt Pulver (Manganrust), hvorfor det op- bevares i Stenolie, og adskiller Vandet. Dets vigtigste Forbindelse er Mangauoverilte lMn 0?), dersom Brunsten er et morkegraat Mineral, og i pulveri- seret Tilstand anvendes meget som Jltningsmiddel, til Frem- stilling as Ilt og Klor m. m. (se foran). Manganets øvrige Ilter ere omtalte S. 20. Mangantveiltehydrat (Manganrust) forekommer som Mineral (Manganit) og ved Siden af Jernrust i Jordbunden, men i ringe Mængde. Kulsurt Manganforilte ledsager ogsaa det tilsvarende Jernsalt i Jordbunden og forekommer som Manganspat (svarende til Jernspat). Ogsaa de ovrige Jernforbindelser have tilsvarende Mangan- forbindelser. Titan. Kobolt. Nikkel. Di—50. 0o—59. bli—59. Titan er et lidt kjendt Grundstof, fordi det er vanskeligt at frem- stille rent og forekommer i meget ringe Mængde, men dog ret udbredt; det ledsager gjerne Jern, idet flere Mineralier indeholde Titanjern, der ogsaa findes i Jordbunden og enkelte Planter. Titan har stor Til- trækning til Kvælstof og Cyan og forbinder sig dermed ved Jern- udsmeltning af titanholdige Jernmalme til smukt metalglinsende ger- ninger, hvorfor det ikke let kan faas i sri Tilstand. Kobolt og Nikkel ere bedre kjendte, men forekomme ogsaa i meget ringe Mængde; de ledsage Jernet i dets Malme og navnlig i Meteorjern, men findes ogsaa i særegne Malme, hvori de ere forbundne med Svovl og Arsen, og hvoraf begge Metaller fremstilles. I Jordbunden og Planterne findes de kun sjeldent i kjendelig Mængde. Begge ere hvide, tungt smeltelige Metaller, der tiltrækkes af Magneten ligesom Jern og kunne udhamres og trækkes til Traad. Nikkel anvendes til flere Legerrnger, navnlig Nysplv og MMtbronce (se S. 172), samt til Fornikling as