Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

168 Metalsager for at gjpre deres Overflade mere holdbar (Forniklingen ud- fpres paa samme Maade som galvanisk Forsølvning, se S. 180). Op- lpst salpetersurt Koboltilte anvendes som Prpvemiddel, især for Lerjord (se S. 150), og som „sympatetisk Blæk" ligesom Klor ko bolt, idet Skriften deraf holder sig fugtig og farvelps, saa at den ikke kan ses, med mindre den tprres ved Opvarmning og derved bliver farvet saalcenge, indtil den atter bliver fugtig ved at henligge i Luften, eller hurtigere ved at man aander derpaa. Zink. Lu—65. Zink forekommer ikke gedigent i Raturen, men temmelig Udbredt i andre Lande som Malmene Zinkblende (Svovlzink), Galmej (kulsnrt Zinkilte) og Kiselgalmej (kisel- srlrt Zinkilte). Zinkmalme kjendtes allerede i Oldtiden og anvendtes da til Messing, medens Zink først senere er ble- ven kjendt. I Jordbunden og Planterne findes det sjeldent. Zink fremstilles ved Ristning af Malmene og Reduktion med Kul, men faas da sædvanlig blandet med andre Me- taller, Ml, Svovl og Arsen, i hvilken Tilstand den gaar i Handelen. Ren Zink kan derimod fremstilles af rent Zink- hvidt som et blaalig hvidt Metal, der ved almindelig Varmegrad er sprødt, ved lOO»-150° derimod smidigt, saa at det kan valtses til Zinkblik, men ved 2000 saa sprødt, at det kan stødes til Pulver. Det smelter omtr. ved 4000 og fordamper i Glydhede, men antændes i Lasten inden det fordamper og brænder da med en blaalig Flamme, der giver et stærkt Lys af glødende Zinkilte i Flammen (lige- som ved Magnium). Iltet stiger tilvejrs som en tyk, gul Rsg, der adskilles i Lrlsten i svævende hvidt Fnug (filosofisk Uld), bedst naar man brænder Zinkspaaner i Spiritus- flammen. Zinktage kunne derfor brænde og ere desuden Uholdbare, fordi Zinken udvider sig stærkt i Varmen om