Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
stof Brint og det mindst tænkelige Maal, som kaldes et
Atom (r>: Udelelig) og er den mindste Vægt af et Grnnd-
stof, der kan indgaa i kemisk Forbindelse. Idet da Vægten
af et Atom Brint er sat -- 1, er de øvrige Grundstoffers
Atomvægt i Forhold dertil bestemt ved Atomtallene, der
angive, hvor mange Gange et Atom af hvert Grundstof
vejer mere end et Atom Brint. Den kemiske Forbindelse
tænkes at foregaa mellem Grimdstofferne Atom for Atom,
hvorved dannes Molekiller (GrUnddele). Et Molekul er
den nlindste Vægt af en Forbindelse, der kan bestaa i fri
Form, ikke delelig i mindre Molekuler, men vel i dets
Atomer, naar Forbindelsen ophæves, f. Ex. 1 Mol. Kulsyre
(002) kan kim deles i 1 At. Kulstof og 2 At. Ilt, I Mol.
Salpetersyre fA^s) i 2 At. Kvælstof og 5 At. Ilt o. s. v.
Antallet af Atomer er sjeldent større end 5 i de Uorganiske
Forbindelser (i Mineralriget), men derimod ofte stort i de
organiske (i Dyr- og Planteriget), som ogsaa gjerne bestaa
af flere Grundstoffer end hine, og have særegne Navne,
medens de uorganiske benævnes efter deres Bestanddele
(f. Ex. Svovlkulstof, Klorbrinte o. s. v.). Undtagen de have
været kjendte tidligere end disse (f. Ex. Vand, Kalk, Salpeter,
Salt, Lerjord o. fl.).
I de kemiske Forbindelser s^ger hvert Grundstof altid at forbinde
sig med et bestemt Antal Atomer af andre Grundstoffer, hvorefter
det kaldes enatomigt, toatomigt, treatomigt o. s. v., og siges at have
denne Atomitet eller Evne til at forbinde sig med et vist Antal
Atomer. Saaledes ere Brint, Klor, Kalium, Natrium, Splv ofl. et-
atomige eller forene sig med et Atom af andre Grundstoffer, Ilt,
Svovl, Kalcium, Zink, Jern, Kobber, Bly, Kvcegsplv og flere to at o mi g e.
Kvælstof, Fosfor, Arsen, Antimon, Aluminium, Guld o. fl. treatomige.
Kulstof, Kisel, Tin, Platin o. fl. fireatomige o. s. v. Efter denne
Atomitet dannes de fleste Forbindelser, i hvilke da Grundstofferne ere
mættede med hinanden, men de kunne dog ogsaa mætte sig i andre
Forhold eller have forfljellig Atomitet, s. Ex. Kvælstof og Fosfor kan
være fematomigt, Svovl fireatomigt, Kulstof etatomigt og toatomigt
o. s. v. Tillige kunne de forene sig med flere eller færre Atomer, end
der svarer til Atomiteten og derved danne ikke mættede For-
bindelser, der kunne optræde som Grundstoffer og kaldes sammen-