Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
15 stof Brint og det mindst tænkelige Maal, som kaldes et Atom (r>: Udelelig) og er den mindste Vægt af et Grnnd- stof, der kan indgaa i kemisk Forbindelse. Idet da Vægten af et Atom Brint er sat -- 1, er de øvrige Grundstoffers Atomvægt i Forhold dertil bestemt ved Atomtallene, der angive, hvor mange Gange et Atom af hvert Grundstof vejer mere end et Atom Brint. Den kemiske Forbindelse tænkes at foregaa mellem Grimdstofferne Atom for Atom, hvorved dannes Molekiller (GrUnddele). Et Molekul er den nlindste Vægt af en Forbindelse, der kan bestaa i fri Form, ikke delelig i mindre Molekuler, men vel i dets Atomer, naar Forbindelsen ophæves, f. Ex. 1 Mol. Kulsyre (002) kan kim deles i 1 At. Kulstof og 2 At. Ilt, I Mol. Salpetersyre fA^s) i 2 At. Kvælstof og 5 At. Ilt o. s. v. Antallet af Atomer er sjeldent større end 5 i de Uorganiske Forbindelser (i Mineralriget), men derimod ofte stort i de organiske (i Dyr- og Planteriget), som ogsaa gjerne bestaa af flere Grundstoffer end hine, og have særegne Navne, medens de uorganiske benævnes efter deres Bestanddele (f. Ex. Svovlkulstof, Klorbrinte o. s. v.). Undtagen de have været kjendte tidligere end disse (f. Ex. Vand, Kalk, Salpeter, Salt, Lerjord o. fl.). I de kemiske Forbindelser s^ger hvert Grundstof altid at forbinde sig med et bestemt Antal Atomer af andre Grundstoffer, hvorefter det kaldes enatomigt, toatomigt, treatomigt o. s. v., og siges at have denne Atomitet eller Evne til at forbinde sig med et vist Antal Atomer. Saaledes ere Brint, Klor, Kalium, Natrium, Splv ofl. et- atomige eller forene sig med et Atom af andre Grundstoffer, Ilt, Svovl, Kalcium, Zink, Jern, Kobber, Bly, Kvcegsplv og flere to at o mi g e. Kvælstof, Fosfor, Arsen, Antimon, Aluminium, Guld o. fl. treatomige. Kulstof, Kisel, Tin, Platin o. fl. fireatomige o. s. v. Efter denne Atomitet dannes de fleste Forbindelser, i hvilke da Grundstofferne ere mættede med hinanden, men de kunne dog ogsaa mætte sig i andre Forhold eller have forfljellig Atomitet, s. Ex. Kvælstof og Fosfor kan være fematomigt, Svovl fireatomigt, Kulstof etatomigt og toatomigt o. s. v. Tillige kunne de forene sig med flere eller færre Atomer, end der svarer til Atomiteten og derved danne ikke mættede For- bindelser, der kunne optræde som Grundstoffer og kaldes sammen-