Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

17 Vandet, hvorimod f. Ex. Kulsyre som svag Syre intet Hydrat danner, ligesaa lidt som den kan forbinde sig med svage Baser, som Lerjord. I den nyere Tid betragtes Basernes og Syrernes Hydrater som de egenlige Baser og Syrer, der altsaa indeholde Brint, medens de vandfri Baser og Syrer kaldes Anhydrider, s. Ex. Svovlsyrehydrat (80^ -s- UD) benævnes Svovlsyre (1^80^), og den vandfri Svovlsyre kaldes Svovlsyreanhydrid (8(p). Saltene betragtes som dannede ved, at Syrerne ombytte deres Brint med Metal, og benævnes efter Metallet og Metalloidforbindelsen, f. Ex. Kaliumsulfat (L?80^) — svovlsurt Kali (80^L-0); Natriumnitrat — salpetersurt Natron (b^O^a^O); Kalciumsosfat (3 6a 2 skO'g) fosforsur Kalk (k^bo^O); Alu- miniumsilikat O?, 3 8i O3) — kiselsur Lerjord (3s8i O^^?O^) o. s. v., se ipvrigt S. 111. Kemien deles i to Hovedafsnit, den uorganiske og den organiske Kemi, af hvilke den fyrste handler om Grund- stofferne hver for sig og deres vigtigste Forbindelser i Mineralriget (de Uorganiske Stoffer), den sidste om For- bindelserne i Dyr- og Planteriget m. v. (de organiske Stoffer). Man har tidligere anset de organiske Stoffer for at være sammensatte paa en fra de uorganiske væsenlig forskjellig Maade, hvilket forklaredes ved, at særegne Kræfter (Livs- kraft) antoges at være virksomme ved de organiske Stoffers Dannelse i Legemerne. Efterat det imidlertid ved kemiske Forsvg har vist sig, at en Del organiske Stoffer, ligesom de Uorganiske, krmne dannes ved kunstig frembragte Virkninger as den kemiske Kraft, Tiltrækningen, antages det, at denne ogsaa gjpr sig gjceldende ved Livsprocesserne under de samme Betingelser som i Mineralriget, og at der derfor heller ikke er nogen Vcesenswrskjel mellem de organiske og de Uorganiske Stoffers kemiske Sammensætning. 2