Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
ud i en Spids, saaledes at Luften strpmmer ud af en fin Aabning; men i en bedre Form af Blceserpret er der en Beholder ved Vinklens Top, til Fortætning og Opsamling af Vanddampene fra Munden, som as- kjole Blæserprsflammen. I ældre Tid troede man, at der ved Forbrændingen bortgik et Stof, som kaldtes PH lo giston, og at den tilbageblivende Aske var Grundstoffet; f. Ex. Jernilte var Grundstoffet, der blev tilbage, naar Phlogiston var brændt bort fra Jernet o. s. v. At det tiltog i Vægt ved For- brændingen, forklaredes saaledes, at Phlogiston gjorde Stof- ferne lettere og de derfor blev tungere, naar den gik bort, paa samme Maade som f. Ex. en Sten baaret af en Kork- prop i Vand bliver tangere og synker tilbunds, naar det skilles sra Proppen. Nu derimod ved man, at der intet gaar bort ved Forbrændingen, men at der tvertimod optages noget, i Reglen Ilt, og at derfor Forbrænding s- prodUktet (Jernilte) vejer mere end det brændende Stof (Jern). Dette kan vises ved at ophænge en Hesteskomagnet over en lille Vcegtskaal, lade den tiltrække saameget Jernpulver, som den kan og derpaa bringe Skaalene i Ligevægt. Antændes nu Jernet med en Tændstik, vil Skaalen med Magneten strar begynde at synke ved Vægten af den Ilt, Jernet optager ved Forbrændingen, og dette Udslag bliver desto stærkere, jo mere Jernet brænder, og jo finere Vcegt- flaalen er. Iltningen spiller en vigtig Rolle i Naturen, saavel i Mennesker, Dyr og Planter, som i Jordbunden. Ved det dyriske Aan de dræt indaaudes Ilten og fsres omkring i Legemet med Blodet, hvis Kulstof og Brint iltes til Knlsyre og Vand, som ndaandes og Uddunstes. Ved denne Iltning frembringes Blodets Varme, som altid er næsten ens, fordi der i Kulde baade indaandes mere Ilt og bringes mere Kulstof og Brint i Blodet ved stærkere Forbrug af Nærings- midler, end i Varme. Mangel paa Ilt kvæler Legemet ganske paa samme Maade som Ilden, og et halv kvalt (f. Ex. druknet) Legeme oplives derfor ligesom en halv kvalt Ild, nemlig ved at blcese frist Luft til Brcendmaterialet