Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ud i en Spids, saaledes at Luften strpmmer ud af en fin Aabning;
men i en bedre Form af Blceserpret er der en Beholder ved Vinklens
Top, til Fortætning og Opsamling af Vanddampene fra Munden, som as-
kjole Blæserprsflammen.
I ældre Tid troede man, at der ved Forbrændingen
bortgik et Stof, som kaldtes PH lo giston, og at den
tilbageblivende Aske var Grundstoffet; f. Ex. Jernilte var
Grundstoffet, der blev tilbage, naar Phlogiston var brændt
bort fra Jernet o. s. v. At det tiltog i Vægt ved For-
brændingen, forklaredes saaledes, at Phlogiston gjorde Stof-
ferne lettere og de derfor blev tungere, naar den gik bort,
paa samme Maade som f. Ex. en Sten baaret af en Kork-
prop i Vand bliver tangere og synker tilbunds, naar det
skilles sra Proppen. Nu derimod ved man, at der intet
gaar bort ved Forbrændingen, men at der tvertimod optages
noget, i Reglen Ilt, og at derfor Forbrænding s-
prodUktet (Jernilte) vejer mere end det brændende
Stof (Jern).
Dette kan vises ved at ophænge en Hesteskomagnet over en
lille Vcegtskaal, lade den tiltrække saameget Jernpulver, som den
kan og derpaa bringe Skaalene i Ligevægt. Antændes nu Jernet med
en Tændstik, vil Skaalen med Magneten strar begynde at synke ved
Vægten af den Ilt, Jernet optager ved Forbrændingen, og dette Udslag
bliver desto stærkere, jo mere Jernet brænder, og jo finere Vcegt-
flaalen er.
Iltningen spiller en vigtig Rolle i Naturen, saavel i
Mennesker, Dyr og Planter, som i Jordbunden. Ved det
dyriske Aan de dræt indaaudes Ilten og fsres omkring i
Legemet med Blodet, hvis Kulstof og Brint iltes til Knlsyre
og Vand, som ndaandes og Uddunstes. Ved denne Iltning
frembringes Blodets Varme, som altid er næsten ens, fordi
der i Kulde baade indaandes mere Ilt og bringes mere
Kulstof og Brint i Blodet ved stærkere Forbrug af Nærings-
midler, end i Varme. Mangel paa Ilt kvæler Legemet
ganske paa samme Maade som Ilden, og et halv kvalt
(f. Ex. druknet) Legeme oplives derfor ligesom en halv kvalt
Ild, nemlig ved at blcese frist Luft til Brcendmaterialet