Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
(Blodets Killstof og Brint) i Langerne. Omvendt faar
Legemet formeget ved at aande i ren Ilt, hvori det vel
fyrst bliver oplivet, men snart derefter døsigt og omsider
dræbt ved Betændelse i Langerne. Ved Fortyndelsen med
Kvælstof bliver derimod Jltmcengden i Luften passende for
de lungeaandende Dyr, ligesom den ringere fri Jltmcengde
i Vandet (se S. 32) er passende for de gjcelleaandende
Fiste. — Planterne have ogsaa et Aandedrcet, idet de
optage Ilt i den Tid, de ikke erncere sig af Luftens Kul-
syre (se S. 47), nemlig om Natten eller i Mørke, samt
Under Spiringen og Blomstringen, idet der ogsaa foregaar
en Iltning indvendig i Planten ved Stoffernes Omdannelse
og Vandring gjennem Legemet. Denne Iltning er dog saa
svag, at den ikke for Planterne, saaledes som for Dyrene,
har Betydning som Varmekilde. Planternes Varmekilde er
Solen, hvorfra de tage den Varme, de behsve for at ad-
skille Kulsyren, som de optage, idet de knn beholde dens
Kulstof og afgive Ilten til Luften. Denne Uddunstning af
Ilt foregaar i Dagslyset i saa stort Omfang, at Iltningen
i Planten er for intet at regne derimod, hvorfor man og-
saa i Hovedsagen kan betegne Dyrenes og Planternes For-
hold til Ilt som modsat, og sige som forhen, at Dyrene
indaande Ilt, Planterne itdaande Ilt.
Sætter man grpnne Dele af Vandplanter i Vand, tildels mættet
med Kulsyre, som helt fylder en Kolbe med Afledningsrpr, anbragt i
Solskin, stiger der snart Bobler af Ilt tilvejrs, der kan opsamles i et
Prpveglas over Vand eller bedre over Natronlud, som indsuger den
medrevne Kulsyre. Naar Blomster sættes i frist BrMdvand i Sollyset,
ses ogsaa Luftperler af Ilt paa de grpnne Stilke.
Da Planterne dog ogsaa aande som Dyrene, om end
kim svagt, kimne de ligesom disse hverken taale for lidt
eller formeget Ilt. Saaledes fortæres et Fro ved Spiring
i ren Ilt, medens Spiren raadner i iltfri Lust, som f. Ex.
kan findes i Jorden, naar den er Uigjennemtrcengelig for
frisk Lnft. Derfor skal Jordb anden være stjyr og porss
og tilstede Luften let Adgang, men Jorden stal ogsaa iltes