Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
24 (Blodets Killstof og Brint) i Langerne. Omvendt faar Legemet formeget ved at aande i ren Ilt, hvori det vel fyrst bliver oplivet, men snart derefter døsigt og omsider dræbt ved Betændelse i Langerne. Ved Fortyndelsen med Kvælstof bliver derimod Jltmcengden i Luften passende for de lungeaandende Dyr, ligesom den ringere fri Jltmcengde i Vandet (se S. 32) er passende for de gjcelleaandende Fiste. — Planterne have ogsaa et Aandedrcet, idet de optage Ilt i den Tid, de ikke erncere sig af Luftens Kul- syre (se S. 47), nemlig om Natten eller i Mørke, samt Under Spiringen og Blomstringen, idet der ogsaa foregaar en Iltning indvendig i Planten ved Stoffernes Omdannelse og Vandring gjennem Legemet. Denne Iltning er dog saa svag, at den ikke for Planterne, saaledes som for Dyrene, har Betydning som Varmekilde. Planternes Varmekilde er Solen, hvorfra de tage den Varme, de behsve for at ad- skille Kulsyren, som de optage, idet de knn beholde dens Kulstof og afgive Ilten til Luften. Denne Uddunstning af Ilt foregaar i Dagslyset i saa stort Omfang, at Iltningen i Planten er for intet at regne derimod, hvorfor man og- saa i Hovedsagen kan betegne Dyrenes og Planternes For- hold til Ilt som modsat, og sige som forhen, at Dyrene indaande Ilt, Planterne itdaande Ilt. Sætter man grpnne Dele af Vandplanter i Vand, tildels mættet med Kulsyre, som helt fylder en Kolbe med Afledningsrpr, anbragt i Solskin, stiger der snart Bobler af Ilt tilvejrs, der kan opsamles i et Prpveglas over Vand eller bedre over Natronlud, som indsuger den medrevne Kulsyre. Naar Blomster sættes i frist BrMdvand i Sollyset, ses ogsaa Luftperler af Ilt paa de grpnne Stilke. Da Planterne dog ogsaa aande som Dyrene, om end kim svagt, kimne de ligesom disse hverken taale for lidt eller formeget Ilt. Saaledes fortæres et Fro ved Spiring i ren Ilt, medens Spiren raadner i iltfri Lust, som f. Ex. kan findes i Jorden, naar den er Uigjennemtrcengelig for frisk Lnft. Derfor skal Jordb anden være stjyr og porss og tilstede Luften let Adgang, men Jorden stal ogsaa iltes