Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

28 hvor Brinten strømmer nd af en Nundbrcender og Ilten ledes op i Flammens Midte. Ved Knaldluftflammen, der kan give en Hede af omtr. 2500 o, kan man derfor smelte Metaller og Stene, der ere nsmeltelige i den stærkeste Hvidglødhede af Kirlild (c. 15000), f. Ex. Platin og Flint, og bringes et fast nsmelteligt Stof, f. Ex. Kridt, i Flam- men, bliver det hvidglødende og ndstraaler et blændende hvidt Lys (Drummonds Kalklys), der kun overgaas t Klarhed af det elektriske Lys, der ogsaa dannes ved den højeste kUnstige Varme, man kjender (henimod 40000). Disse Lys klmne dog kim lignes ved Maanelyset, men langtfra ved Sollyset. For at vise, at Brinten ikke er ild nærende, men brændbar, opsamles den over Vand i et Cylinderglas, og et Lys paa Enden af en Jerntraad fpres op i Glasset, som maa holdes omvendt, for at den lette Brint ikke strax skal stige tilvejrs, naar man aabner for den (ved at tage en Glasplade fra). Lyset vil strax slukkes, men sænker man det igjen til Glassets Munding, teendes det igjen af den der brændende Brint. Brændbarheden alene vises ved at antænde Brinten, idet den strMmer ud af Afledningsroret, som da maa gaa opad og ende med en fin Aabning. Over denne hænger man et Prpveglas, og naar det er fuldt af Brint, lpftes det langsomt op, lukkes med Fingeren og bringes hen til et Lys. Brænder Brinten da pludseligt (exploderende) med en pibende Lyd, er Luften ikke drevet ud af Flasken, og Brinten deri maa da ikke tændes ved Enden af Rxlret, fprend den i et Prøve- glas brænder roligt med et svagt Puf Holdes et langt Glasrpr over Brintflammen, saaledes at denne gaar op deri, bliver Luften i Rpret sat i saa stærk Bevægelse, at der fremkommer lydelige Toner (den kemiske Harmonika). Samtidig bedugges RFret indvendig, hvilket viser, at Brinten forbrænder til Vand med Luftens Ilt. Det samme sker forpvrigt hver Gang, man sætter et koldt Lampeglas over Flammen paa en Lampe, da alle vore Belysningsmidler indeholde Brint. Brintens Lethed kan vises ved at helde den opad fra et Cylinderglas i et andet, hvori da et Lys slukkes og Brinten teendes, men ogsaa ved at lade den gaa tilvejrs i Sæbebobler, som ligefrem dannes ved at lade Afledningsroret ende med en Kautschuk- slange paa en Kridtpibe, der dyppes i Sæbevand. Hertil er det dog bedst, at Brinten befris fra Vanddampe ved at ledes gjennem et Npr med Klorkalcium, hvorefter den forpvrigt ogsaa brænder bedst ved de foranfprte Forsag. Man kan ogsaa blæse Sæbebobler med Knald-