Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
luft, ved at fylde en Glasklokke (eller en Flaske uden Bund) med
Afledningsror foroven, '/z med Ilt og V3 med Brint over Vand, og
presse Knaldluften fra Klokken, ved at trykke Len ned i Vandet, op i
en Blære gjennem en Kautschukslange, der kan lukkes med en Klem-
hane, og tages af Klokkens Rpr, naar Blæren er fuld, idet den i Stedet
derfor sættes paa en Kridtpibe. Ved at aabne Klemhanen og trykke
paa Blæren kan man da faa Knaldluft ud i Sæbeboblerne, som stige
tilvejrs og kan antændes oppe i Luften med tændt Papir paa Enden af
en Stok, idot de explodere med et Knald; men man maa vogte sig for
at antænde dem saa tidligt, at Ilden kan forplante sig til Knaldluften
i Blæren, hvorved man kan komme slemt til Skade. Men Fare kan
man derimod fylde et Cylinderglas over Vand med Knaldluft, lukke
det med en Glasplade og antænde Luften, idet Pladen tages fra, hvor-
ved den giver et Knald som et Pistolskud. En langt svagere, hvinende
Lyd hpres ved at antænde en Blanding af V, atm. Luft og V? Brint i
Glasset. Til Forspgene med Knaldluft er det lettest at bruge Ilt, som
man har gjemt i en Flaske (S. 19).
Forbindelser. Brint forbinder sig lettest med Metal-
loiderne, men vanskelig med Metallerne, fordi den har
positive Egenskaber ligesom disse og derfor kan betragtes
som et luftformigt Metal, der dog kan danne en Slags
Legeringer med nogle Metaller, f. Ex. Kalium, ligesom
Metallerne indbyrdes (se S. 109). Selv til nogle af
Metalloiderne (Svovl, Kvælstof, Kulstof, Kisel 0. fl.) er
Brintens Tiltrækning ikke stcerk, saa at den kun middelbart
ad Omvej forbinder sig med dem. Derimod har Brint
meget stor Tiltrækning til Ilt og Haloiderne (Klor,
Brom, Jod, Fluer, hvormed den danner Syrer), og danner
i Blandiug med Klor en let antændelig Knaldluft, som
nemlig exploderer i stærkt Sollys, og i svagere Lys ogsaa
blwer til en kemisk Forbindelse (Klorbrinte), men uden
at forbrænde. At Klor ved lavere Varme har endnu stær-
kere Tiltrækning til Brint end Ilt, ses ogsaa deraf, at
Klorvand i Lyset omdannes til Saltsyre, ved at Klor ad-
Mller Vandet og forbinder sig med dets Brint, idet Ilten
uddrives. Ved højere Varme er derimod Tiltrækningen
mellem Brint og Ilt saa stcerk, at Brinten ogsaa kan Ud-
drage Ilten af Forbindelser, f. Ex. Metalilter, som Brint