Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
luft, ved at fylde en Glasklokke (eller en Flaske uden Bund) med Afledningsror foroven, '/z med Ilt og V3 med Brint over Vand, og presse Knaldluften fra Klokken, ved at trykke Len ned i Vandet, op i en Blære gjennem en Kautschukslange, der kan lukkes med en Klem- hane, og tages af Klokkens Rpr, naar Blæren er fuld, idet den i Stedet derfor sættes paa en Kridtpibe. Ved at aabne Klemhanen og trykke paa Blæren kan man da faa Knaldluft ud i Sæbeboblerne, som stige tilvejrs og kan antændes oppe i Luften med tændt Papir paa Enden af en Stok, idot de explodere med et Knald; men man maa vogte sig for at antænde dem saa tidligt, at Ilden kan forplante sig til Knaldluften i Blæren, hvorved man kan komme slemt til Skade. Men Fare kan man derimod fylde et Cylinderglas over Vand med Knaldluft, lukke det med en Glasplade og antænde Luften, idet Pladen tages fra, hvor- ved den giver et Knald som et Pistolskud. En langt svagere, hvinende Lyd hpres ved at antænde en Blanding af V, atm. Luft og V? Brint i Glasset. Til Forspgene med Knaldluft er det lettest at bruge Ilt, som man har gjemt i en Flaske (S. 19). Forbindelser. Brint forbinder sig lettest med Metal- loiderne, men vanskelig med Metallerne, fordi den har positive Egenskaber ligesom disse og derfor kan betragtes som et luftformigt Metal, der dog kan danne en Slags Legeringer med nogle Metaller, f. Ex. Kalium, ligesom Metallerne indbyrdes (se S. 109). Selv til nogle af Metalloiderne (Svovl, Kvælstof, Kulstof, Kisel 0. fl.) er Brintens Tiltrækning ikke stcerk, saa at den kun middelbart ad Omvej forbinder sig med dem. Derimod har Brint meget stor Tiltrækning til Ilt og Haloiderne (Klor, Brom, Jod, Fluer, hvormed den danner Syrer), og danner i Blandiug med Klor en let antændelig Knaldluft, som nemlig exploderer i stærkt Sollys, og i svagere Lys ogsaa blwer til en kemisk Forbindelse (Klorbrinte), men uden at forbrænde. At Klor ved lavere Varme har endnu stær- kere Tiltrækning til Brint end Ilt, ses ogsaa deraf, at Klorvand i Lyset omdannes til Saltsyre, ved at Klor ad- Mller Vandet og forbinder sig med dets Brint, idet Ilten uddrives. Ved højere Varme er derimod Tiltrækningen mellem Brint og Ilt saa stcerk, at Brinten ogsaa kan Ud- drage Ilten af Forbindelser, f. Ex. Metalilter, som Brint