Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
34 ses, at 1 Maal Ilt og 2 Maal Brint trække sig sammen til 2 Maal Vanddamp*). Omvendt fpres der analytisk (adskillende) Bevis for Vandets Sammensætning ved at adskille det ved den galvaniske Strpm og op- samle Ilten ved den positive Pol, Brinten ved den negative, i to Prpveglas over Vand, hvorved Ilten kun fylder det ene Glas halvt, naar det andet er helt fyldt med Brint. Paa denne Maade var det, at Ilt og Brint opdagedes 1774, idet man fpr den Tid antog Vand for et Grundstof. Egenskaber. Destilleret Vand har ingen Farve, Lugt og Smag; set i stprre Mængde har det dog et svagt blaa- ligt Skjcer. Ved 4» Varme har det sin største Tæthed og Tyngde, og dets Vægtfylde ved denne Varmegrad er sat --- I eller taget til Enhed for alle faste og flydende Stoffers Vægtfylde, ligesom 0" varm atmosfærisk Luft, der er 773 Gange lettere, er taget til Enhed for alle Luftarters og DampeZ Vægtfylde. Naar Vandets Varme synker til 0°, bliver det fast eller fryser til Is, som er lettere end Vandet (Vægtfylde 0,9), fordi 4« varmt Vand Udvider sig baade ved at afkjples og opvarmes. Naar Varmen stiger til 100° mider almindeligt Lufttryk, bliver Vandet luftformigt eller koger til Damp, hvorved det Udvider sig omtr. 1700 Gange og derfor bliver lettere end Luften (Vægtfylde 0,63). For- øvrigt kan Vandet fordampe fra Overfladen uden at koge ved enhver lavere Varmegrad, endog som Is, hvorfor stivfrosset Tpj kan tørres i Frostvejr. Jo koldere Vandet da er, desto mere udvider det sig ved Fordampningen, hvorved Dampene kunne blive endnu langt lettere end ved Kogning. Vand- damp er altid usynlig ligesom Luften, thi naar den fortættes til Taage og Skyer, kan disse kim ses, fordi de bestaa af flydende Vand i lntter smaa Blærer, der briste, naar de blive for tnnge og da falde ned som Draaber (Regn). *) Vægtfylden af Vanddamp er derved beregnet saaledes: i Maal Ilt har en Vcegtfylde af..............— 1,1. 2 — Brint — — — 2 . 0,07 . — 0,14. altsaa 2 Maal Vanddamp ... — 1,24. — i Maal — 0,62.