Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
35 Vandets vigtigste Egenflab er dets Evne til at kunne oplyse faste Sloffer og Luftarter; thi derved kommer det til at spille den største Rolle i alle tre Natirrnger. Alle kemiste Virkninger, saavel i den levende som den livløse Natnr, bero paa denne Vandets Evne, som i høj Grad for- øges ved Knlsyrens Tilstedeværelse (S. 31) og bringer Planternes og Dyrenes Næringsstoffer i saa fordøjelig (op- løst) Tilstand, at de kimne fyres rundt i deres Legemer med Plantesaften og Blodet. Oplysningen er ingen kemisk Forbindelse, men en meget sin mekanisk Blanding, hvorved nemlig de faste Stoffer findeles og Luftarterne fortættes saameget, at de bringes i flydende Form med Vandet og blande sig saa npje som muligt dermed, uden at de blive til ny Stoffer. Saadanne dannes derimod ved en kemisk Opløsning (f. Ex. af et vandadstillende Metal), og derfor kan det oplyste Stof ved Bortdampning af Vandet ikke faas tilbage af en kemisk Oplysning saaledes som af en mekanisk (f. Ex. af Kogsalt). Desuden bliver Vandet varmt ved at opløse Metallet, men koldt ved at oplyse Saltet, saa at der ved en kemisk Oplosning udvikles Varme, ved en mekanisk bindes Varme (ligesom ved Smeltning og Fordampning) og det i desto højere Grad, jo hurtigere Stoffet oplyses- Her- paa beror de saakaldte Kuldeblandinger (f. Ex. af Sne og Kogsalt, der oplyses meget hnrtigt, kan frembringes en Knlde af 200). Derimod bliver Vandet varmt, naar det ind- jager Luftarter, saa at der ved denne Oplysning Udvikles Varme. Herpaa beror det, at faste Stoffer i Reglen oplyses bedst af varmt, ogLuftarter af koldtVand. Koghedt Vand oplyser endog slet intet af Lnftarter, hvorfor disse i Reglen kunne uddrives af koldt Vand ved Kogning eller ved Solvarmen, saaledes som Kulsyren Uddrives af Kildevandet i Naturen. Paa den anden Side kan Luftarter presses ind i Vandet i Overmaal ved Lufttryk, men gaa da igjen bort, saasnart Trykket hæves. Ved almindelig Temperatur optager Vandet nemlig altid et vist Maal af hver Luftart uden Hensyn til dens Tæthed, og naar altsaa 3*