Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
36 et stsrre Rumfang Luft sammentrykkes til et mindre, optages det samme Maal af begge. I Maal Vand optager saaledes 1 Maal Kulsyre; men presses flere Maal Kulsyre sammen til et Maal, optages det ogsaa af Vandet, saalcenge Trykket varer, og paa den Maade bringes Soda og Seltersvand samt naturligt Vand i større Dybder af Jorden til at inde- holde Overmaal af Kulsyre, som igjen gaar bort og derved bringer Vandet til at bruse, naar Trykket af Proppen paa det kUnstige Band, eller af det dybe Fordlag paa det natur- lige Vand hæves (ved at det kommer op til Overfladen). De forfljellige Luftarter indsUges ellers ulige stærkt og i forfkjelllg Mængde, idet nogle af dem der let fortættes til Vcedske, f. Ex. Klorbrinte og Ammoniak, optages i stor Ncængde med betydelig Kraft, medens de der vanskelig for- tættes (Ilt, Brint, Kvælstof) indsuges svagt i ringe Mængde. Ved almindelig Temperatur og Lufttryk (I Atmosfæres Tryk) ind- suger 1 Maal Vand saaledes '/so Maal Kvælstof eller Brint, '/2S Maal Ilt, 1 Maal Kulsyre, 3 Maal Klor eller Svovlbrinte, 50 Maal Svovl- syrling, 400 Maal Klorbrinte og 700 Maal Ammoniak; men forpges Lufttrykket f. Ex. ti Gange (10 Atmosfærers Tryk), indsuges ogsaa ti Gange saameget 0. s. v. Denne forfljellige Indsugning skyldes en ulige stor Ved- hængning mellem Vandet og Luftarterne, og det samme er Tilfældet med de faste Stoffer, som derfor ogsaa oplyses Ulige let og undertiden slet ikke, nemlig naar Vedhceng- ningen mellem Vandet og Stofferne ikke kan overvinde deres sammenhæng. I saa Fald ere de uoplpselige, i modsat Fald opløselige, og kaldes tungt opløselige, naar de behyve meget Vand, let oplpselige, naar de kimne npjes med lidt Vand for at oplyses. Jo varmere Vandet er, desto lettere og mere oplyser det af Stofferne, paa enkelte Und- tagelser nær (Kalk), og derfor anvendes Kogning meget til tUNgt opløselige Stoffer, som derved kunne blive let opløse- lige. Naar Vandet har opløst saameget af et Stof, som det efter sin Varme kan, kaldes det mættet dermed; op- varmes det da, ophprer det at vcere mættet og kan oplyse