Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
et stsrre Rumfang Luft sammentrykkes til et mindre, optages
det samme Maal af begge. I Maal Vand optager saaledes
1 Maal Kulsyre; men presses flere Maal Kulsyre sammen
til et Maal, optages det ogsaa af Vandet, saalcenge Trykket
varer, og paa den Maade bringes Soda og Seltersvand
samt naturligt Vand i større Dybder af Jorden til at inde-
holde Overmaal af Kulsyre, som igjen gaar bort og derved
bringer Vandet til at bruse, naar Trykket af Proppen paa
det kUnstige Band, eller af det dybe Fordlag paa det natur-
lige Vand hæves (ved at det kommer op til Overfladen).
De forfljellige Luftarter indsUges ellers ulige stærkt og i
forfkjelllg Mængde, idet nogle af dem der let fortættes til
Vcedske, f. Ex. Klorbrinte og Ammoniak, optages i stor
Ncængde med betydelig Kraft, medens de der vanskelig for-
tættes (Ilt, Brint, Kvælstof) indsuges svagt i ringe Mængde.
Ved almindelig Temperatur og Lufttryk (I Atmosfæres Tryk) ind-
suger 1 Maal Vand saaledes '/so Maal Kvælstof eller Brint, '/2S Maal
Ilt, 1 Maal Kulsyre, 3 Maal Klor eller Svovlbrinte, 50 Maal Svovl-
syrling, 400 Maal Klorbrinte og 700 Maal Ammoniak; men forpges
Lufttrykket f. Ex. ti Gange (10 Atmosfærers Tryk), indsuges ogsaa ti
Gange saameget 0. s. v.
Denne forfljellige Indsugning skyldes en ulige stor Ved-
hængning mellem Vandet og Luftarterne, og det samme er
Tilfældet med de faste Stoffer, som derfor ogsaa oplyses
Ulige let og undertiden slet ikke, nemlig naar Vedhceng-
ningen mellem Vandet og Stofferne ikke kan overvinde deres
sammenhæng. I saa Fald ere de uoplpselige, i modsat
Fald opløselige, og kaldes tungt opløselige, naar de
behyve meget Vand, let oplpselige, naar de kimne npjes
med lidt Vand for at oplyses. Jo varmere Vandet er, desto
lettere og mere oplyser det af Stofferne, paa enkelte Und-
tagelser nær (Kalk), og derfor anvendes Kogning meget til
tUNgt opløselige Stoffer, som derved kunne blive let opløse-
lige. Naar Vandet har opløst saameget af et Stof, som
det efter sin Varme kan, kaldes det mættet dermed; op-
varmes det da, ophprer det at vcere mættet og kan oplyse