Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Overflade for Luften, som kun kommer til den Udvendig fra,
og for at den ikke skal ose (se S. 54), hvilket sker, naar
Tilstrømningen af Last er for ringe i Forhold til Gas-
mcengden, der strømmer nd af en stor Aabning. En saadan
behøves derimod, naar Gassen ikke skal lyse, men blot give
Varme, s. Ex. til at koge ved, og Flammen hindres da i at
ose ved at lade Gassen indsuge Lilft, førend den strpmmer
nd, hvorved Forbrændingen ogsaa kan foregaa indvendig i
Flammen, hvor ellers Kulstoffet kun gløder, men nu for-
brcender filldstcendig og giver megen Varme, men lidt Lys
ligesom Brinten. Dette sker saaledes ved Bnnsens Gas-
lampe, som bruges i de kemiske Laboratorier, naar Hullerne
forneden i Skorstenen ere aabne og Gassen da kan medsilge
Luft op til Aabningen, men lukkes Hullerne med Fingrene,
bliver Flammen strax lysende og oser.
Dampene af faste og flydende organiske Kulbrinter,
især de kulsiofrige Naftalin og Benzol, som indeholdes i
Gassen, men let afsætte sig i Nørene ved Kulden om Vin-
teren eller et stærkt Tryk (fra Gasklokken), bidrage meget
til at gjsre Gasflammen lysende, og ledes navnlig Naftalin-
dampe ind i Gassen ved særegne Lamper, kan Lysstyrken for-
øges i meget høj Grad. Flanimen af Petroleum er snadanne
brændende Dampe af flydende Kulbrinter, hvorimod Flammen
af Lys (Stearin, Talg, Vox) og Lamper (Olie, Tran) er
brændende Gas, som Udvikles af det smeltede Fedt eller
Olie, som Vægen har indsnget, idet der nemlig foregaar en
tyr Destillation deraf i Flammens indre mørke Rum,
hvor Luften ikke kan komme ind og Varmegraden er lavest
(en Træspaan svis ikke engang derinde, naar den føres
igjennem et Lys). Udenom det mprke Rum omkring Vægen
eller i den lysende Del af Flammen, kommer der kun saa-
meget Lnft til Gassen, at dens Brint kan forbrænde og faa
Kulstoffet til at gløde. Først i den lidt lyse, men meget
varme yderste tynde Skal af Flammen forbrænder baade
Brint og Kril filldstcendig. De nævnte tre Dele af Lys-
flammen kunne tydelig ses, og her findes altsaa et Gas-