Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
57 Overflade for Luften, som kun kommer til den Udvendig fra, og for at den ikke skal ose (se S. 54), hvilket sker, naar Tilstrømningen af Last er for ringe i Forhold til Gas- mcengden, der strømmer nd af en stor Aabning. En saadan behøves derimod, naar Gassen ikke skal lyse, men blot give Varme, s. Ex. til at koge ved, og Flammen hindres da i at ose ved at lade Gassen indsuge Lilft, førend den strpmmer nd, hvorved Forbrændingen ogsaa kan foregaa indvendig i Flammen, hvor ellers Kulstoffet kun gløder, men nu for- brcender filldstcendig og giver megen Varme, men lidt Lys ligesom Brinten. Dette sker saaledes ved Bnnsens Gas- lampe, som bruges i de kemiske Laboratorier, naar Hullerne forneden i Skorstenen ere aabne og Gassen da kan medsilge Luft op til Aabningen, men lukkes Hullerne med Fingrene, bliver Flammen strax lysende og oser. Dampene af faste og flydende organiske Kulbrinter, især de kulsiofrige Naftalin og Benzol, som indeholdes i Gassen, men let afsætte sig i Nørene ved Kulden om Vin- teren eller et stærkt Tryk (fra Gasklokken), bidrage meget til at gjsre Gasflammen lysende, og ledes navnlig Naftalin- dampe ind i Gassen ved særegne Lamper, kan Lysstyrken for- øges i meget høj Grad. Flanimen af Petroleum er snadanne brændende Dampe af flydende Kulbrinter, hvorimod Flammen af Lys (Stearin, Talg, Vox) og Lamper (Olie, Tran) er brændende Gas, som Udvikles af det smeltede Fedt eller Olie, som Vægen har indsnget, idet der nemlig foregaar en tyr Destillation deraf i Flammens indre mørke Rum, hvor Luften ikke kan komme ind og Varmegraden er lavest (en Træspaan svis ikke engang derinde, naar den føres igjennem et Lys). Udenom det mprke Rum omkring Vægen eller i den lysende Del af Flammen, kommer der kun saa- meget Lnft til Gassen, at dens Brint kan forbrænde og faa Kulstoffet til at gløde. Først i den lidt lyse, men meget varme yderste tynde Skal af Flammen forbrænder baade Brint og Kril filldstcendig. De nævnte tre Dele af Lys- flammen kunne tydelig ses, og her findes altsaa et Gas-