Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
58 værk, som intet koster, men desuagtet er Lys dyrere end Gas af de forholdsviis billige Stenkul. Anbringes den ene Gren af en Hævert eller et Uformet Glasrpr lige over Spidsen af en Lysflamme, og den anden Gren paa Bunden af et Cylinderglas, vil den fuldstændige Forbrænding i Flammens yderste Del vises ved at Glasset i kort Tid bliver fyldt med Kulsyre og et Lys flukkes deri. Flyttes derefter Rpret saameget ned, at det ender midt i den lysende Del af Flammen, vises Kulstoffets Tilstede- værelse der, ved at det stiger op i Rpret som en sort Rpg og samler sig i Glasset. Endelig paavises Gassen omkring Vægen ved at flytte Nyret derned og lade den samle sig i Glasset, hvori den kan antændes; eller ved at lade Gassen strpmme op igjennem et lige Rpr og teende den ved Enden af samme. Naar en Flamme oser, er Gasudviklingen omkring Vægen for stærk i Forhold til Tilstrømningen af Luftens Ilt, hvilket især finder Sted enten ved en lang Væge, som afkjsler Flammen og opstiger formeget Talg osv. til Gas, eller ved kulstofrige Belysningsmidler, som Naftalin, Benzol, Terpentin og i mindre Grad Belysnings- vædste. Petroleum, Olie, Tran o. fl., nten ikke Vinaand, hvorfor man kan koge ved en Spiritusflamme ndeu at der afsætter sig Sod paa Kogekarret. Dette fler derimod ved en Gasflamme, naar man ikke bruger Bunsens Gaslampe, og ved Flammen af Lys og Lamper med de almindelige Belysningsmidler, undtagen ved Lamper med dobbelt Luft- træk og Skorsten (Lampeglas), hvorved Luftstrømmen forbi Flammen dels bliver stærkere, saa at mere Ilt føres til, dels varmere, saa at Flammen ikke afkjvles saameget som ellers (et Lys kan ikke pirstes ud as en meget varm Luftstrøm, f. Ex. gjennem et stærkt ophedet Glasrør, fordi Flammen ikke derved kan afkjvles under Antændelses- temperaturen). Jo mere Kulstof der er i Belysningsmidlet, desto stærkere Luftstrpm behøves der forbi Flammen, og det samme er Tilfældet med Brændsel i Ovne, hvor der skal mest Lufttræk til de kulstofrige Kokes, mindre til Kul og mindst til Træ. Flammen af Brændsel er ogsaa brændende