Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
værk, som intet koster, men desuagtet er Lys dyrere end
Gas af de forholdsviis billige Stenkul.
Anbringes den ene Gren af en Hævert eller et Uformet Glasrpr
lige over Spidsen af en Lysflamme, og den anden Gren paa Bunden
af et Cylinderglas, vil den fuldstændige Forbrænding i Flammens
yderste Del vises ved at Glasset i kort Tid bliver fyldt med Kulsyre
og et Lys flukkes deri. Flyttes derefter Rpret saameget ned, at det
ender midt i den lysende Del af Flammen, vises Kulstoffets Tilstede-
værelse der, ved at det stiger op i Rpret som en sort Rpg og samler
sig i Glasset. Endelig paavises Gassen omkring Vægen ved at flytte
Nyret derned og lade den samle sig i Glasset, hvori den kan antændes;
eller ved at lade Gassen strpmme op igjennem et lige Rpr og teende
den ved Enden af samme.
Naar en Flamme oser, er Gasudviklingen omkring
Vægen for stærk i Forhold til Tilstrømningen af Luftens
Ilt, hvilket især finder Sted enten ved en lang Væge,
som afkjsler Flammen og opstiger formeget Talg osv. til
Gas, eller ved kulstofrige Belysningsmidler, som
Naftalin, Benzol, Terpentin og i mindre Grad Belysnings-
vædste. Petroleum, Olie, Tran o. fl., nten ikke Vinaand,
hvorfor man kan koge ved en Spiritusflamme ndeu at der
afsætter sig Sod paa Kogekarret. Dette fler derimod ved
en Gasflamme, naar man ikke bruger Bunsens Gaslampe,
og ved Flammen af Lys og Lamper med de almindelige
Belysningsmidler, undtagen ved Lamper med dobbelt Luft-
træk og Skorsten (Lampeglas), hvorved Luftstrømmen
forbi Flammen dels bliver stærkere, saa at mere Ilt
føres til, dels varmere, saa at Flammen ikke afkjvles
saameget som ellers (et Lys kan ikke pirstes ud as en meget
varm Luftstrøm, f. Ex. gjennem et stærkt ophedet Glasrør,
fordi Flammen ikke derved kan afkjvles under Antændelses-
temperaturen). Jo mere Kulstof der er i Belysningsmidlet,
desto stærkere Luftstrpm behøves der forbi Flammen, og det
samme er Tilfældet med Brændsel i Ovne, hvor der skal
mest Lufttræk til de kulstofrige Kokes, mindre til Kul og
mindst til Træ. Flammen af Brændsel er ogsaa brændende