Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
61 omtr. Vz op i Glasset, hvilket viser, at Kvælstoffet udgjxlr omtr. Vs af Luften. Man tager da Bægerglasset med Glaspladen op, vender det, saa at Vandet kommer paa Bunden og viser, ar et Lys slukkes i Luften under Pladen, naar denne tages fra. Man kan ogsaa lade Kvælstoffet boble op i en Flaske med Vand fra Bægerglasset- For at faa renere Kvælstof anvendes en „Aspirator" (Sugeflaske) med Vand, der tappes ud af en Hane forneden og derved suger Luften til sig foroven fra et Rhr med Kobberspaaner, der holdes glpdende og er forbundet med et Klorkalciumsrpr og et Glas med Kalilud, hvorigjennsm Luften bobler. Naar Vandet er nær tappet ud af Aspiratoren, lukkes Hanen og Flasken er da fyldt med Kvælstof, som dog har mættet sig med Damp af Vandet. Egenskaber. Da altsaa Størstedelen af Luften er Kvælstof, er dette aldeles Usynligt og Ejendes kun paa, at det flakker Flammen Uden selv at antændes, saa at det hverken er ild- ncerende eller brændbart ligesom Kulsyren. Fra denne ad- skilles det ved sin mindre Vægtfylde (0,97) og Mangel paa Lugt, Smag og Reaktion (paa Lakmns- og Kalkvand). Da det indaandes i saa stor Mængde, kan det hverken vcere bedøvende eller giftigt, men er i stprre Mængde kvælende for Mennesker og Dyr ligesom for Flammen, hvoraf det har faaet sit Navn (tidligere kaldtes det MtroAsuinm o: Salpeterstof, hvoraf Tegnet N). Ligesom Ilt og Brint ind- suges det kun i ringe Grad af Vandet (se S. 36) og kan ved overordentlig stærk Kulde og Tryk fortættes til Vcedfke. I Luften er det højst fornødent for at fortynde Ilten saa- meget, at Mennesker og Dyr kunne taale at indaande den (S. 24), men ellers har det ingen Betydning som Nærings- stof for Planterne, hvorfra Dyrene faa deres Kvælstof, da fri Kvælstof ligesaalidt kan optages af Planterne som fri Kulstof eller Brint, og kun bundet Kvælstof i Form af Salpetersyre eller Ammoniak kan være Plantencering lige- som Kulsyre og Vand, og omdannes dermed til LEggehvide- stoffer. Forbindelser. I Modsætning til Ilt har Kvælstof kun ringe Tiltrækning til andre Grundstoffer og indgaar der- for vanskelig Forbindelser med dem Umiddelbart, endog ikke ved hpj Varme, men bedre ved Elektricitet (S. 8) og