Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

64 omdannes til Salpetersyre (salpetersur Kalk), som Planterne bedre kimne optage end Ammoniaken. Salpetersyre er derfor et vigtigt Næringsstof for Planterne, som mest faa deres Kvælstof deraf, men da den ikke absorberes af Jorden, ud- vaskes den let, og bliver i Chilisalpeter anvendt som Over- gjydniug, for at Planterne kunne optage den af Jordvandet, førend dette fyrer den til Drænrorene. Salpetersyren er en stcerk Syre, der fuldstændig kan mætte de stærke Baser og har ftor Tiltrækning til Vand, hvorfor den ikke kan holde sig i vandfri Tilstand, men kun som Hydrat. Dette fremstilles ved at destillere salpetersurt Natron (der gjerne indeholder Kogsalt) med stcerk Svovlsyre, som uddriver Salpetersyren tilligemed Klor af Kogsaltet i den fyrst overdestillerede Vcedske, der fortyndes til Skede- vand (svag Salpetersyre), medens den rygende Salpeter- syre (stcerk Salpetersyre, -j-ff2()), der senere destilleret over, indeholder mindre Klor, har en Vægtfylde af 1,52, koger ved 86° og ryger i Luften, fordi den ikke er mættet med Vand og derfor forbinder sig med Luftens Dampe til Taage (S. 34). I ren Tilstand er den en vandklar Vcedske med en særegen Lagt, men ved Henstand i Lyset afgiver den Ilt (S. 62) og bliver derved ryd af Salpeterundersyre og Salpetersyrling, hvilken Farve ogsaa Handelssyren gjerne har. Den opheder sig stærkt med Vand og kan blandes dermed i alle Forhold, hvorved den atter bliver farveløs, idet Vandet adskiller de røde Ilter i Salpetersyre og Kvcel- stoftveilte (S. 78). En mindre stcerk Salpetersyre -s- 4UD) med Vægtfylde 1,42 og Kogepunkt 123 0 kan fremstilles ved Destillation af Salpeter med Svovlsyre i en Retort med Forlag, omgivet af koldt Vand (sml. S. 33). At Salpetersyren saa let afgiver Ilt, er dens vigtigste Egenskab, da den derved kan ilte og omdanne andre Stoffer med større Tiltrækning til Ilten, f. Ex. Svovlsyrling, som iltes til Svovlsyre (S. 78) og Metallerne (Undtagen Guld og Platin), som derved oplyses af Salpetersyren. Plante-