Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
opbrugt. Opsamles den da over Vand, som kun indsuger lidt deraf,
i et Cylinderglas og dette aabnes, fyldes det strax med de rpde Dampe.
I Hede adstilles Kvcelstoftveilte i sine Grundstoffer og er derfor ild-
nærende for Stoffer, der udvikle stærk Varme ved deres Forbrænding,
f. Ex. Fosfor og Svovlkulstof. Bringes saaledes lidt Svovlkulstof til
at fordampe i et Glas med Kvcrlstoftveilte og Dampen antændes,
brænder den med et glimrende Lys, der virker kemisk ligesom Sollyset,
saa at det kan antænde en Blanding af Klor og Brint (S- 7). Der-
imod slukkes et Lys eller brændende Træ og Svovl i et Glas med
Kvcelstoftveilte. Langt mere ildncerende er K vcelsto ff o rilte, en farvelps
Luft, som fremstilles ved at opvarme salpetersurt Ammon forsigtigt (i en
Kolbe med Afledningsror), da det adskilles saa let i Vand og Kvcelstof-
forilte, at det kan explodere ved at ophedes hurtigt og i stprre Mængde.
Denne Luftart er nemlig saa ildncerende, at en glpdende Trcespaan
blusser op deri ligesom i Ilt, og nærer derfor ogsaa Aandedrcettet, men
bedpver tillige paa en ofte behagelig Maade, hvorfor den er bleven kaldt
„Lystgas", og anvendes meget som Bedøvelsesmiddel (s. Ex. ved Tand-
udtræknings.
Ammoniak (NH3).
Denne Luftart forekommer meget Udbredt i Naturen,
men ikke i fri Tilstand formedelst dens store Tiltrækning til
Vand, som indsuger den i overordentlig stor Mængde (S. 36)
og forbinder sig kemisk dermed til et Hydrat Ammoniak-
vand eller Salmiakspiritus, sammensat af 2 Grunddele
Ammoniak og 1 Grimddel Vand 2 (^6^) -s- K^O, Mr hvad
der er det samme, 2 (NI^) -f- O, som er 2 Dele Ammonium
og 1 Del Ilt eller Ammon On^O). Altsaa kaldes
AmrnoniUM og er et sammensat Radikal (se S. 16), der
optræder som Grundstof, stjsnt det ikke kan fremstilles og derfor
ikke kjendes npjere i fysisk, men knn i kemisk Henseende, hvor
det er et stærkt positivt (alkalisk) Metal ligesom Kalium og
Natrium, og danner aldeles lignende Forbindelser som disse
(beskrevne under Alkaliernes Metaller S. 127—130).
Ammoniakvand eller Ammon er derfor en stærk Base,
som ogsaa kaldes Ammoniak og forekommer i Naturen
kemisk bandet til Syrer (iscer Knlsyre) som let opløselige og
flygtige Salte, der iscer dannes overalt, hvor kvcelstofholdige
organiske Stoffer (LEggehvidestoffer) enten forraadne Under