Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
67 de S. 63 omtalte Forhold, hvor der ikke kan dannes Sal- peter (idet da Kvælstof og Brint i Frigjvrelsespjeblikket (se S. 9) tvinges i Forbindelse), eller ophedes nden Tilgang af Lnft, nemlig ved den tprre Destillation af Dyrstoffer (Ben, Horn, Blod osv.) og af Stenkul (i Gasværkerne). Som Følge af Ammoniaksaltenes Dygtighed findes de, især kulsur Am- moniak, gjerne i ringe Mængde i Luften, hvor salpetersnr og salpetersyrlig Ammoniak desuden dannes ved Lynet, For- brænding og Fordampning (S. 62), og da Regnvandet renser Lilften for Ammoniaksalte og fyrer dem til Jorden, findes de ogsaa i Overfladevandet, men i langt ringere Mængde end i Jordbunden, og ikke i Grundvandet (i Sandlag og Drænror), som har passeret Jorden, med mindre denne er snr, og de humussure Ammoniaksalte derved krmne blive ildvafkede. Naar Jorden derimod ikke er sur, lader Am- moniaken sig ikke Udvaske saaledes som Salpetersyre, men absorberes af Jorden og omdannes til Salpeter som S. 63 omtalt, hvorved den bliver et af Planternes vigstigste Nærings- stoffer. Ved Forraadnelsen af Gjsdniug Udvikles en større Mængde kulsur Ammoniak, som er Udsat for at flygte bort i Luften, hvis den ikke holdes tilbage af Strpelsen ligesom af Jorden. I Handelen gaar en betydelig Mængde Am- moniaksalte, som tidligere destilleredes mest af Dprstoffer, men nu især as de temmelig kvcelstofholdige Stenkul, som give meget kulsur Ammoniak i Gasvandet (se Ammoniak- saltene S. 127). Ammoniakluft kan fremstilles af Klorammonmrn (Sal- miak), der i Blanding med brændt Kalk, bedst ved Opvarming, omdannes til Klorkalcmm, som bliver tilbage, og Ammoniak- lnft, som gaar bort og tprres gjennem brændt Kalk (eller Kalihydrat, men ikke de almindelige vandsirgende Midler Mlorkalcmm og Svovlsyre, som optage Ammoniaken). Den bortgaaede Lilft kan ikke opsamles over Vand, som indsnger den i saa høj Grad, men over Kvcegsplv, eller i en omvendt tor Flaske, hvori den kan stige op (ligesom Brint), da dens Vægtfylde kun er o,6. Den har ingen Farve, men en ejen- 5*