Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
dommelig stærk Lugt og kjendes desuden paa, at den for-
binder sig med Klorbrinte (s. Ex. af Saltsyre paa en Glas-
stang) til en hvid Taage af Klorammonmm, som den ogsaa
danner med Klor (f. Ex. af Klorvand paa en Glasstang) for-
medelst dens stærke Tiltrækning til denne Luftart, hvori den
endog er selvantcendelig, og imod hvilken den derfor anvendes
som Modgift (S. 92). Ellers er Ammoniaken ikke brændbar
i almindelig Luft, men kun i ren Ilt. Ved stærk Varme
eller Elektricitet kan den derimod adskilles i Kvælstof og
Brint, og ved ringe Kalde og Tryk fortættes den let til
Vcedske, som ogsaa kan gjøres fast.
Vandet kan indsnge 1000 Maal Ammoniak ved 0"
(700 Maal ved almindelig Varmegrad) og udvides derved
ander stærk Varmeudvikling saameget, at Ammoniakvandets
Vægtfylde kun bliver 0,85. Dette er en stærk alkalisk Vcedske
(ligesom Kali- og NatronlUd, se S. 114), som farver det
rpde Lakmuspapir stærk blaat (modsat Salpetersyren) og det
gule Gmgemejepapir rydbrimt, neutraliserer eller mcetter
de stærke Syrer, og danner neutrale og basiske Salte (S. 16
og 127). Det lugter stærkt af Ammoniak, fordi denne alle-
rede ved almindelig Varmegrad flygter bort og aldeles kan
uddrives ved Kogning (denne Flygtighed bevirker den før-
omtalte Dannelse af Taage med en flygtig Syre, som Klor-
brinte, eller en Luftart som Klor). Ammoniakvand maa
derfor tilproppes godt (ogsaa fordi det indsuger Kulsyre af
Luften) og taaler ikke at blive opvarmet; det kan tage røde
Pletter af Tøj, frembragte af en Syre, og er Modgift mod
Kulilte og Klor, samt Lægemiddel, f. Ex. i stærkt fortpndet
Tilstand mod Trommesyge, fordi Ammoniaken forbinder sig
med de Luftarter, Kulsyre og Svovlbrinte, der opblcese
Tarmene, og derved bortskaffer dem.
Fremstillingen af Ammoniakluft fler bedst ved at pulverisere og
blande Salmiak og den dobbelte Vcegt brændt Kalk i en lille Kolbe, og
forresten at fylde denne med smaa Stykker brændt Kalk, som ogsaa
kommes i et RFr, hvorigjennem Ammoniakluften ledes fra den op-
varmede Kolbe op i en omvendt t^r Flaske. Lukkes denne med Fin-