Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

69 geren, og aabnes igjen uuder Vand, styrter dette ind med stor Kraft og under stærk Varmeudvikling. Sættes i Stedet for Fingeren en Prop med RFr i Flasken, og Rpret lukkes og atter aabnes under Vand, som er farvet rpdt med Lakmus, vil Vandet fyrst stige langsomt i RFret (bedst naar dette heldes), men saasnart det er kommet derigjennem, sprpjter det op i Flasken med stor Kraft som et Springvand, der af Ammoniaken farves blaat. Til Fremstillingen af Ammoniakvand ftal Kalken være lcedsket til et tprt Pulver og kommes tilligemed Salmiakpulveret i en Kolbe med Silkerhedstragt (afspcerret med Kvcegsplv) og Afledningsrpr, som f^rer Ammoniaken med Vanddampe gjennem flere trehalsede (voulfiske) Flasker med Sikkerheder, hvori den fprst vaskes ren gjennem Vand og Natronlud og tilsidst indsuges af Vand i den største Flaske, der holdes afkjplet, for at Vandet kan indsuge saameget Ammoniak som muligt. Et lig- nende (voulfifl) Apparat bruges til Fremstilling af Saltsyre, Klorvand o.m. Ammoniakens Flygtighed og store Tiltrækning til Syrer vises ved at holde en Glasstang dyppet i Saltsyre over Mundingen af en aabnet Flaske med Ammon, eller ved at stille en Skaal med Saltsyre ved en Skaal med Ammon under et Bægerglas, som da hurtigt fyldes med hvide Skyer af Klorammonium. Den atmosfæriske Luft. Lasten eller Atmosfæren omgiver Jorden som et henved 10 Mile tykt Lag, som efter Varmegraden og Lufttrykket har forskjellig Tæthed, og Luftens Vægtfylde er derfor ogsaa forstjellig derefter; ved O" Varme og Luftens Middeltryk er Vægtfylden 773 Gange mindre end Vandets Vægtfylde ved 40, og sat — I, idet alle Luftarters og Dampes Vægtfylde er angivet i Forhold dertil. Luften er hverken et Grund- stof eller en kemisk Forbindelse, men en mekanisk Blanding as Kvælstof og Ilt med en ringe Mængde Vanddamp og Kulsyre; disse Luftens fire Bestanddele ere lige vigtige for Planter og Dyr (se S. 23, 83, 47, 61), skjpnt Kvælstof og Ilt ere Hovedbestanddelene, idet de ndgjsre omtr. af Luften. Man har tidligere troet, at Mængdeforholdet mellem Ilt og Kvælstof maatte afvexle paa de forskjellige Steder i Luften, ifølge dennes forskjellige Godhed for Aande- drættet, men efterat man med særegne Apparater (Eudio- rnetre 0: Luftgodhedsmaalere) baade har maalt og vejet