Uorganisk Kemi 1881

75 udvikling. Svovlet kan ogsaa bringes til at fordampe i Prøveglasset, idet Dampene holde Luften borte, men fortættes og afsætte sig som sublimeret Svovl højere oppe i Glasset Er der derimod Lufttræk gjennem dette (fra et lille Hul i Bunden), antændes Svovlet allerede i sin tykflydende Tilstand og kan altsaa ikke bringes til at fordampe. Gjpres Svovl tyndflydende ved lidt over Smeltepunktet i en Digel og hensættes til langsom Afkjpling i samme, dannes der en Skorpe paa Overfladen, hvorpaa der stikkes Hul med en varm Glasstang og det underneden flydende Svovl heldes fra, samt Krystallerne indvendig vises (prismeformet Svovl). Oplyses derimod Svovl i Svovlkulstof og afdampes til Krystallisation i en Skaal, dannes de almindelige Kry- staller (rhombeformet Svovl), som findes i Naturen. Svovl oplyses ogsaa af Terpentinolie, men ikke as Vand, og kun tungt af Vinaand og LEther. Svovldampens Vægtfylde (Tæthed) aftager ved Ophedning stærkt og bliver endelig ved 8000—lOOOo tre Gange mindre (2,2) end ved Kogepunktet (6,6) og 32 Gange stprre end Brintens Vægtfylde, hvorfor Svovlets Atomtal er 32. Forbindelser. Svovl har stor Tiltrækning til de fleste Grundstoffer ligesom Ilt, og forbinder sig derfor med dem Umiddelbart, iscer med Ilt og Metallerne, ved en vis Varme eller tillige Fugtighed, som forøger Tiltrækningen endnu mere end ved Iltning (S. 9). I Neglen kunne derfor ogsaa Grundstofferne (undtagen Brint og Kvælstof) for- brænde med Svovl ligesom med Ilt, og disse ogsaa med hinanden (S. 74), fljynt deres kemiske Egenskaber ere saa ens. Metallerne antændes endog ved lavere Temperatur med Svovl end med Ilt, f. Ex. Jern og Kobber blot ved Blanding og ringe Opvarming dermed saaledes som S. 6 nærmere anført, ja en Kobbertraad bliver strax glødende, naar den føres ned i et Prsveglas med Svovldamp, saa at Kobberet er selvantcendeligt deri (Forsøget gjpres bedst ved at lægge et Lag Kobberdrejespaaner ovenpaa et Lag Svovl i Glasset og derpaa opvarme det over Spirituslampen saaledes, at Svovldampen stiger op igjennem Kobberet og bringer det til at glpde). Svovl- metaller, selv af Sølv og Kvcegsplv, dannes med stor Lethed ved at sammensmelte Svovl med Metaller, medens Sølv og Ilt ikke ved nogen Varme kunne forbinde sig.