Uorganisk Kemi 1881

76 Svovl danner aldeles lignende Forbindelser (Syrer, Baser og Salte) som Ilt, f. Ex. Sulfosyren Svovlkulstof (08^), er omtalt S. 59, Sulfobasen Svovlkalium g. s. v., og Svovl er det syrende Stof i disse Syrer og Baser (sml. Ilt S. 20), der kunne forbinde sig med hinanden, men ikke med Iltens Syrer og Baser, til hvilke de ellers ganske svare, f. Ex. Snlfosaltet Svovlkulstof-SvovlkaliUM (08^ i<2 g) svarer til Jltesaltet kulsurt Kali (60 X- 0). Svovlmetallerne ere Baser eller indifferente Stoffer og om- tales nærmere under de enkelte Metaller, medens Svovl- metalloiderne ere Syrer, selv Svovlbrinte 8), der dog svarer til det indifferente Ilte Vand (ll? 0). Svovl- forbindelserne med Brint og Kvælstof dannes ellers kun ad Omvej og adskilles let (Svovlkvcelstof endog med Explosion). Med Ilt danner Svovl otte Forbindelser, hvoraf kun to, nemlig Svovlsyrling (802) Svovlsyre (80^), ere af Vigtighed. Svovlsyrling (80?). Denne Luftart er Svovlets Forbrcendingsilte, altsaa den naturligste Forbindelse, som dannes ved at brænde Svovl i Luften (Svovling), og i Naturen udvikles af Svovlvulkaner (Solfatarer). Den kan dog ikke fremstilles ren ved Svovling, men derimod ved Opvarmning af Kobber med stærk Svovlsyre, idet Metallet da ilter sig af Syren og forbinder sig dermed til et Salt, hvorved en Del af Svovlsyren afiltes til Svovlsyrling (Kobberdrejespaaner og 3 Gange saameget Svovlsyre lester Vægt) kommes i en Kolbe med Sikkerhedstragt og Afledningsror, og opvarmes saalcenge indtil Luft- udviklingen begynder); den uddrevne Svovlsyrling ledes ned i en aaben tør Flaske, hvori den samler sig formedelst sin høje Vægtfylde (2,2), idet den ikke let kan opsamles over Vano, som indsuger formeget deraf (S. 36), men over Kvcegsslv (derimod ledes Svovlsyrlingen igjennem lidt Vand for at renses og gjennem Svovlsyre for at tprres).