Uorganisk Kemi 1881

77 Svovlsyrling er en farveløs Luftart med kvælende, stikkende Lugt, vel bekjendt fra Forbrænding as Svovl (f. Ex. fra de gamle Svovlstikker), og lader sig meget let fortætte til Vcedske — f. Ex. i en Kuldeblanding af Sne og Kogsalt (se S. 35) — idet den allerede bliver flydende ved 10o Kulde eller 2 Atmosfærers Tryk. Ved almindelig Varme og Tryk fordamper denne Vcedske saa hurtigt og binder derved saamegen Varme, at derved kan frembringes 60 o Kulde, og ved et formindsket Tryk (under Luftpompen) endog 75 0 Kulde, hvorved Svovlsyrlingen fryser til et fast Stof. Vandet kan ved 0" indsuge 80 Maal og ved almindelig Temperatur 50 Maal Svovlsyrling og faar da Lugten deraf, samt en ubehagelig Smag, kaldes Svovlsyrling- vand og reagerer surt, da Svovlsyrling er en svag Syre, men dog stærkere end Kulsyren. Ved Opvarmning gaar Svovlsyrlingen igjen bort af Vandet, men ved stærk Af- kjsling Udkrystalliserer en kemisk Forbindelse af Svovlsyrling og Vand, svarende til de svovlsyrlige Salte, som kjendes paa Lugten af Svovlsyrling, men forøvrigt ere uden videre Betydning (svovlsyrligt Natron (Antiklor) se S. 94, svovl- syrlig Kalk (Gaskalk) se S. 56). En vigtig Egenflab hos Svovlsyrlingen er dens Til- bsjelighed til i fugtig Tilstand at ilte sig til Svovlsyre, især naar der foruden Vanddampe er Stoffer tilstede, som let asiltes, f. Ex. Salpetersyredampe, saaledes som Tilfældet er ved Svovlsyrefabrikationen, hvorfor Svovlsyrling har stsrst Betydning. Samme Egenskab gjsr ogsaa Svovl- syrlingen anvendelig som „Reduktionsmiddel paa den vaade Vej", idet den i Fugtighed kan afilte og derved borttage Urenligheder, Gjæringsstoffer og Smitstoffer, samt blege organiske Farvestoffer ved at omdanne dem til »farvede Forbindelser. Man brænder saaledes Stangsvovl eller Svovlbcendler i Nl- og Vinfade (Svovling), for at rense dem for Gjcersvampene, som indlede Surheden, og Svovling skal ogsaa være det bedste Rensningsmiddel for Smitstoffer