Uorganisk Kemi 1881

79 stemt Mængde, hvorved Svovlsyren faar en vis Styrke (50 0 BaUNle) og Vægtfylde (1,5). Denne saakaldte Kammer- syre, som er meget uren og vandholdig, er dog ofte god nok til indUstrielt BvUg, f. Ex. til Fremstilling af Superfosfater i Gjsdnmgsfabrikerne, hvor den anvendes i stor Mængde, men til kemisk og medicinsk Brug er den hverken ren eller stærk nok, og koncentreres derfor ved Jnddampning i en Platinkjedel for at blive til den i Handelen gaaende en- gelske raa Svovlsyre (stærk Svovlsyre, Vitriololie), hvis Vægtfylde er l,8, og som renses ved Destillation og Til- sætning af Svovlbrinte (ren Svovlsyre). Den atmosfæriske Luft, der ledes ind i Blykamrene, tjener til at ilte de lavere Kvælstofilter, der dannes ved Salpetersyrens Afiltning, paany til Salpetersyre, saaledes at den samme Mængde heraf vilde kunne blive ved at afgive Ilt til Svovlsyrlingen og stadig ilte sig igjen af Luften, hvis intet deraf gik tilspilde. Blyet bruges til Kam- rene, fordi det modstaar Svovlsyrens Indvirkning bedre end noget andet uædelt Metal; vel angribes det og forvandles paa Overfladen til svovlsurt Blyilte, men dette Salt er uoplpseligt i Syren og beskytter Blyet mod videre Angreb, dog kun saalcenge Syren ikke er meget stær- kere end Kammersyren. Koncentreres den derimod saameget som den stærke Handelssyre, angribes Blyet langt mere, og derfor maa Syren tilsidst inddampes i Kar af Platin eller Glas, der ikke angribes deraf (i Begyndelsen inddampes den i aabne Blypander, undertiden ogsaa til Fremstillingen af Superfosfater). Nen og stærk Svovlsyre er en vandklar, tykflydende (olieagtig), meget angribende Vcedske uden Farve og Lilgt ved almindelig Varmegrad, og naar der ikke er kommet Kork eller Stsv deri, som forkulles og gjpr den mprkfarvet som Handelssyren (hvorfor en Flaske Svovlsyre maa vcere kikket med Glasprop). Den koger ved 330° og er saa stærk bandet til sit Hydratvand, at dette ikke kan uddrives ved Glødhede, i hvilken derimod Svovlsyredampene adskilles i Svovlsyrling, Vand og Ilt, som fremstilles derved (se S. 19). Til Vand har den stor Tiltrækning og opvarmes dermed saa stærkt, at den kan blive kogende hed; man maa dog aldrig helde Vand i Svovlsyren, da den derved syder