Uorganisk Kemi 1881

83 Svovl og Brint ere nemlig saa svagt bundne til hin- anden i Svovlbrinte, at de meget let adskilles af andre Stoffer (som Ilt) med stprre Tiltrækning til en af dem (Svovlbrinten adskilles endog blot ved Opvarmning). Af Klor adskilles Svovlbrinte saaledes i Klorbrinte og Svovl, hvorfor Kloret anvendes som Modgift mod Svovlbrinte, men kun i mindre Mængde, da den selv er giftig. Forbindes en Flaske med Klor og en Flaske med Svovlbrinte ved et GlasrM, forsvinder Klorets grpnne Farve efterhaanden, idet der af- sætter sig Svovl i RMet og dannes Klorbrinte i Flaskerne. Mange Metaller og deres Ilter og Salte adstille Svovlbrinte under Dannelsen af Svovlmetal, hvorfor Me- tallerne angribes paa Overfladen af Svovlbrinte, og be- dcekkes med sort Svovlmetal, saaledes som det kan ses paa gamle Sølv- og Kobbermønter, og ved Strandvejen Nord for Kjybenhavn, hvor Beboernes Splvtøj bliver sort, fordi der paa Kysten er megen Tang, som raadner og udbreder en stærk Lirgt af Svovlbrinte om Sommeren. Metalsaltene adstilles af Svovlbrinte saaledes, at Syrerne Uddrives med det Vand, som dannes ved at Baserne (Metalilterne) og Svovlbrinte ombytte deres Ilt og Svovl, f. Ex. af svovl- surt Kobberilte Uddrives Svovlsyre og Vand, idet Svovl- kobber b-undfældes (se S. 10). Paa denne Maade bund- fælder Svovlbrinte eller Svovlbrintevand de tunge Metaller af deres Saltopløsninger, hvilket finder Anvendelse i den kemiske Analyse. Svovlbrinte er en Srllfosyre, som forbinder sig med Sulfobaser til Sulfosalte, f. Ex. Svovlbrinte Svovlkalium, Svovlbrinte Svovlammoninrn o. s. v. Saadanne For- bindelser dannes ved Forraadnelse af Gjpdning og andre kvcelstofholdige Stoffer, og have en meget Ubehagelig Lugt. 6*