Uorganisk Kemi 1881

86 almindeligt Fosfor, til hvilket det igjen kan omdannes ved Opvarmning over Kogepunktet. Det røde Fosfor anvendes nu mere end det gule, fordi dette er saa giftigt og brandfarligt. Tidligere var der Svovl inderst og almindeligt Fosfor yderst paa de gamle Svovlstikker, som derfor kunde afstryges paa enhver tør Flade; derimod er der intet Fosfor i Satsen paa de nnbrnge- lige Tændstikker, som indeholder et let ilteligt Stof (Svovlantimon) og et Stof som let afiltes (klorsilrt Kali), medens der er rødt Fosfor paa Strygefladerne. Til Rotte- gift anvendes almindeligt Fosfor, som ved at smeltes Under Vand bliver findelt og blandet med Mel og Sukker (eller Fedt). Forbindelser. Jfslge dets foranfsrte Egenskaber har Fosfor stor Tiltrækning til Ilt og forbinder sig dermed til 3 Syrer, hvoraf kun Fosforsyre (k? 0^) har Betydning og tillige er den naturligste Forbindelse, der dannes ved Fosforets Forbrænding, medens Fosforsyrling (?? 0^) dannes ved Fosforets Iltning i Luften. Til Klor og Svovl har Fosfor ogsaa stor Tiltrækning, idet Fosfor i findelt Tilstand endog er selv antændelig i Klor ligesom i Ilt (Luften), og ligeledes forbinder sig med Svovl umid- delbart ved Forbrænding. Svovl og Fosfor kan sammen- smeltes uden Tilgang af Luft, og Forbindelsen er da meget let antændelig (som paa de gamle Svovlstikker). Til Kvæl- stof, Metallerne og Brint har Fosfor kun ringe Til- trækning, men danner dog ad Omvej 3 Forbindelser med Brint, nemlig en luftformig Fosforbrinte (kkl 3), en fly- dende (k? II4) og en fast (I" Fosforsyre (?? 0^). Denne for Planterne meget vigtige Syre forekommer overalt i Jordbunden, men kun i ringe Mængde og ikke i fri Tilstand, idet den især findes som tungt oplsselig fos- forsur Kalk, der ikke let Udvaskes formedelst sin langsomme