Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Oplysning og derfor efterhaanden kan optages af Plan-
terne. I Staldgjsdningen findes lignende trmgt opløselig
Fosforsyre i meget ringe Mængde, som tilligemed Jord-
bundens Fosforsyremcengde ikke er tilstrækkelig for Kultur-
planterne, navnlig til Frodannelsen (se S. 84). Herpaa
beror Anvendelsen af kunstig Fosforsyregjødning, som maa
være let opløselig eller i Form af Superfosfat, der er op-
lyst ved Svovlsyre, da den ellers ikke kan absorberes af
Jorden og i saa Fald ikke blive fint nok fordelt i samme.
Jordens Kalk, Magnesia, Lerjord og Jerntveilte danner
nemlig ved Absorptionen atter tungt opløselige Fosfater
med den oplyste Fosforsyre, der for Størstedelen ikke op-
tages umiddelbart af Planterne, men fprst senere lidt efter
lidt kommer dem tilgode paa samme Maade som den vvrige
tnngt opløselige Fosforsyre i Jorden (se ipvrigt fosforsnr
Kalk S. 140).
Fosforsyre kan fremstilles vandfri ved at brænde Fosfor
i en Flaske med tør Ilt eller Luft, hvorved den udvikles
som en hvid Ryg og afsætter sig som et hvidt Pulver, der
har stor Tiltrækning til Vand og derfor flyder hen i fugtig
Luft til et Hydrat (?? 0° -s- 3 0), som er den eneste
Form, hvori Fosforsyre kan holde sig i Luften. Er der
lidt Vand i Flasken, hvori Fosforsyren udvikles og det
rystes dermed og inddampes, faas Hydratet som en klar
tykflydende Vcedske nden Farve og Lagt, men med en snr
Smag og Reaktion paa det blaa Lakmnspapir, og som kan
udkrystallisere til et fast Stof. Det fremstilles ellers ved
Opvarmning af Fosfor med Salpetersyre, eller af den sure
fosforsure Kalk af Benaske. Fosforsyren er let opløselig i
Vand og ildfast c>: ikke flygtig i Hede saaledes som Svovl-
syre, Saltsyre og Salpetersyre, hvorfor den kan Uddrive
disse Syrer af deres Salte ved højere Varmegrad, skjpnt
den ikke er nær saa stærk som dem ved almindelig Tempe-
ratur. Den kan derfor ikke altid mætte de stærke Baser
saaledes som de stærke Syrer knnne (se S. 80), men
danner ipvrigt med mange Baser 3 Salte, et alkalisk, et