Uorganisk Kemi 1881

92 et Rpr med Klorkalcium for at tørres. Ved den anden Fremstilling, som er lettere og mest anvendt, er det bedst at fylde Kolben med hele Stykker Brunsten og derpaa lidt efter lidt at helde gjennem Sikkerheds- tragten en Blanding af ligemeget Saltsyre og Vand, medens Kolben varmes svagt. Det meget Brunsten i Kolben skal forhindre, at Kloret bliver for stærkt blandet med Klorbrinte, som i hvert Fald kan ind- suges af Vandet i Vaskeflasken, om man vil, da dette ikke saa let bliver mættet med Klorbrinte som med Klor. Egenskaber. Klorlnften opsamles i Neglen ikke over Vand, som ikke indsuger saa lidt deraf (S. 36) og endnu mindre over Kvægsølv, som forbinder sig kemist dermed, men der- imod over varmt Vand mættet med Kogsalt, der kun ind- suger lidt deraf, eller paa Bunden af en tyr Flaske, hvor den let samler sig formedelst sin høje Vægtfylde (2,4), og kan ses paa Grand af sin gUlgrvnne Farve. Den har en særegen skarp, angribende Lugt og Smag og er farlig at indaande, i større Mængde dræbende, da man faar Betæn- delse i Aandedrcetsorganerne deraf; som Modgift bruges Jndaanding af Ammoniak. Klorlnften er let at fortætte til flydende Form, idet den allerede ved 4 Atmosfærers Tryk eller 34o Kalde bliver til en gul Vcedfke, som hidtil ikke har knnnet bringes i fast Form. Vandet indsuger indtil 3 Maal Klor og kaldes da Klorvand, som har Klorets Farve, Lugt og Smag, men ikke holder sig i Lyset, hvor det taber Farven og bliver sllrt ved at forvandles til Klorbrintevand (Saltsyre), idet Klor adskiller Vandet og forbinder sig med dets Brint (se S. 29), hvorfor Klorvandet maa opbevares i Msrke. Klor- vand maa ikke forvexles med Klorhydrat (01-s- 10 O), et fast Stof, der Udskilles som grønne Krystaller af koldt mættet Klorvand, men oplyses igjen, nnar dette bliver varmere. Forbindelser. At Klor ikke findes frit i Naturen, skyldes dets overordentlig store Tiltrækning til de fleste andre Grund- stoffer, navnlig Brint, Metallerne, Fosfor, Arsen og Antimon, som forbinde sig med Klor saasnart de mødes dermed og ere antcendelige deri. Undertiden selvantcendelige (som Kobber, VismUth og Antimon i pulveriseret Tilstand).