Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Heldes Antimonpulver ned i en Flaske med Klor, antændes det og brænder smukt til en hvid Rpg af Klorantimon, bedst naar Pulveret er lidt varmt og Klorluften er t^r. Selv de cedle Metaller, fom ikke kunne iltes Umiddel- bart, angribes af Klor, der ogsaa er mere ildncerende end Ilt for de fleste brændende Stoffer, Undtagen Kulstof, Kvcel- stof og Ilt, som ikke kunne forbrænde med Klor, men kun forbindes dermed ad Omvej, samt Svovl og Kisel, som dog kunne brænde i Klor. Medens Brint behpver Glødhede for at tændes i Ilt, ere Solstraalerne tilstrækkelige til at tænde den i Klor, og ere de blandede (som Klorknaldluft), explo- dere de i Sollyset, idet de danne Klorbrinte (se icwrigt S. 29). En Vrintflamme vedbliver at brænde i en Flaske med Klor og danner en hvid Taage af Klorbrinte, der ryger, idet den indsuger Luftens Fugtighed. Klorknaldluft saas ved at fylde et Cylinderglas over varmt Saltvand halvt med Klor og ipvrigt med Brint, og exploderer med et hpjt Knald ved Antændelse, der bl. a. kan ske ved Solstraalerne om Sommeren eller ved kunstige Lysstraaler, som have Solstraalernes Egenskaber, f. Ex. fra et Glas med en brændende Blanding af Svovl- kulstof og Kvcelstoftveilte (se S. 66). I svagere Sollys s. Ex. om Efteraaret, og almindeligt Dagslys exloderer Klorknaldlusten ikke, men Klor og Brint forbinde sig da langsomt til Klorbrinte uden Explosion (ligesom ved Forspget S. 70). Vandet adskilles af Klor, som uddriver Ilten og forbinder sig med Brinten; saaledes adskilles Klorvand i Lyset eller ved Tilstedeværelsen af Stoffer, der let forbinde sig med den uddrevne (i Frigjsrelsessjeblikket kraftigere virkende) Ilt, f. Ex. Farvestoffer, som derfor iltes og bleges af Klorvandet, idet de omdannes til Ufarvede Stoffer. Lærred eller Papir, farvet med Indigo eller Lakmus, bleges derfor ogsaa i en Flaske med Klor, naar blot det er fugtigt; Blomster ligeledes. Blæk affarves af Klorvand, hvorfor dette an- vendes til at borttage Skrift paa Papir. Til Klorblegning af Linned anvendes dog ikke Klor eller Klorvand, der ikke godt kunne gaa i Handelen, men derimod Klorkalk (se S. 143). Klorblegning anvendes ikke til Uld, Silke og desl. Tpj af Dyrstoffer, som angribes formeget af Klor, men kun til