Uorganisk Kemi 1881

94 Bomuldstøj, Lærred o. l., som er forarbejdet af Plantestoffer- Tpjet vaskes først rent og lægges derpaa i en meget for- tyndet Oplysning af Klorkalk, og naar det efter kort Tids Forløb er bleget, befris det hurtigt fra Klorkalken ved omhyggelig Afvaskning i Vand og en Oplysning af svovl- syrligt Natron (Antiklor), da ellers Blegningen fortsættes og Tøjet derved forbrændes og ødelægges. At Klor fremkalder Betændelse i Luftrpret, skyldes ogsaa, at dettes Slimhinder maa afgive Brint og derved blive forbrændte af den frigjorte Ilt, der virker kraftigere end ellers (ligesom Oxon). Derved faar man fyrst Hoste og senere brændende Fornemmelser, krampagtige Smerter i Brystet med Blodspytning o. s. v., ved Jndaanding af Klor. Herpaa beror ogsaa Klorets Anvendelse som Desinfek- tionsmiddel (se S. 78), eller til at rense Luften for Gjceringsstoffer og Smitstoffer (se S. 72), idet Kloret Ud- driver Ilten af Lastens Vanddampe, og denne da virker ligesom Ozon (S. 25) paa Svampsporerne o. s. v. (Bak- terier, Miasmer), som derved blive forbrændte og dræbte. Ved Klorudvikling eller, som det kaldes, Rygning med Klor i befængte Lokaler maa man ikke Udvikle for meget ad Gangen, saa at Luften ogsaa bliver forgiftet for Men- nesker, hvilket ikke sker ved Svovling. Klor uddriver Knlstoffet af brændbare orga- niske Stoffer (Kulbrinter) Undertiden ved almindelig Varmegrad, og altid ved Antændelse, idet kun Brinten brænder og Flammen derfor oser, idet Kulstof bliver fri, hvilket f. Ex. sker med Flammen af et Lys i en Flaske med Klor. Et Stykke Papir dyppet i Terpentinolie forkulles deri og kan tilsidst bryde Ud i Flamme, idet da Kulstoffet stiger op som en sort Rsgfky, ligesom ved Antændelsen af tung Killbrinte og Klor i Blanding, som er omtalt foran (S. 55). Endelig kan Klor uddrive Ilten af Metalilter ved at danne Klormetaller, og Syrerne as Saltene, f. Ex. af kulsurt Kali uddrives Kulsyren og Basens Ilt, idet der dannes Klorkalium. En med Klor stærk forgiftet Luft kan