Om Æggehvidestoffernes Omdannelser Under Maltning Og Brygning
Forfatter: Fr. Weis
År: 1904
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri (Ved Holger Meyer)
Sted: København
Sider: 35
UDK: 663.4
Udgivet Af Dansk Bryggeriforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
luft- eller kølletørrede Malt og saaledes muligvis virke videre under
Brygningsprocessen.
De Æggehvidestoffer, der er aflejrede i det modne Bygkorn, er
bestemte til at tjene til Kimplantens Ernæring under Spiringen, 0:
saa længe den ikke selv er i Stand til at erhverve sig kvælstofholdig
Næring fra Jorden eller kulstofholdig Næring fra Luften og deraf
danne de Æggehvidestoffer, som den har Brug for til Dannelsen af
hver ny Celle. Men da Æggehvidestofferne i Bygkornet jo kun for
en meget ringe Del er til Stede i en i Vand opløselig Tilstand, og
de end ikke i denne er i Stand til at vandre fra den ene Celle til
den anden, maa de underkastes en Omdannelsesproces for at komme
til at tjene deres Formaal.
Æggehvidestofferne spiller jo i det hele taget saavel for alle
Dyr som for mange Planter, bl. a. for alle Kimplanter, en over-
ordentlig vigtig Rolle som Næringsmidler, fordi de, i Modsætning
til f. Eks. Kulhydrater og Fedtstoffer, indeholder Kvælstof, der er
nødvendigt til Dannelsen af hver eneste levende Celle. En stor Del
af vor og Dyrenes Næring bestaar derfor af Æggehvidestoffer, som
vi indfører i vor Fordøjelseskanal. Men hermed er de ikke optagne
i selve Legemets Væv, og det viser sig, at denne Optagelse ikke
kan foregaa uden ganske lignende Omdannelser som dem, der er
nødvendige for at føre Æggehvidestofferne fra den ene Plantecelle
til den anden. De skal nemlig kunne trænge igennem Tarmvæggenes
Celler ved Diffusion, og det er netop en almindelig Egenskab ved alle
egentlige Æggehvidestoffer, at de ikke er diffusible. For at bringe
dem i diffusibel Tilstand, benytter vi og Dyrene os imidlertid af en
Række æggehvideomdannende (proteolytiske) Enzymer, der dannes
og udskilles paa forskellige Steder af vor Fordøjelseskanal og altid
i størst Mængde, naar vi i denne indfører æggehvideholdig Føde.
Disse Enzymer er dem, der gaar under de velkendte Navne: Løbe,
Pepsin og Trypsin samt det for faa Aar siden opdagede Erepsin, og
maaske endnu flere hidtil ukendte. Løben og Pepsinet udskilles i
Mavesækken og virker ved henholdsvis at bringe opløste Ægge-
hvidestoffer til at løbe sammen, koagulere, og derefter atter at