Om Æggehvidestoffernes Omdannelser Under Maltning Og Brygning
Forfatter: Fr. Weis
År: 1904
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri (Ved Holger Meyer)
Sted: København
Sider: 35
UDK: 663.4
Udgivet Af Dansk Bryggeriforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Man ser heraf tydeligt dels den Forskel, der er i Hastigheden
af de to Processers Forløb, dels, hvor omfattende og dybtgaaende
Æggehvidestofomdannelsen kan være. 1 Virkeligheden staar en saa-
dan Proteolyse i Intensitet ikke tilbage for Sukkeromdannelsen ved den
alkoholiske Gæring, hvor der anvendes tilsvarende Koncentrationer af
Sukker og Mængder af Gærceller, for saa vidt man overhovedet kan
sammenligne Mængden af Gær og Enzym med hinanden. Og den Proces,
hvormed det uhyre store Æggehvidestofmolekyle spaltes ned til saa
forholdsvis simple Forbindelser som Amider og Ammoniak, vil heller
ikke i kvalitativ Henseende staa tilbage for Omdannelsen af Sukker til
Alkohol og Kulsyre. Kun fordi denne sidste Gæring giver sig til Kende
ved Luftudvikling og Dannelsen af et saa flygtigt og lugtende Stof
som Alkohol, er den saa tidlig bleven bemærket, medens Proteolysen,
der ikke er ledsaget af nogen synlig Forandring af det gærende
Materiale, tørst kan erkendes, naar der er foretagen en Række ke-
miske Operationer og Bestemmelser. Men naturligvis har den sidste
derfor ikke mindre Interesse end den første, og i alle Tilfælde maa
man regne med en meget anselig proteolytisk Kraft i Maltudtræk.
Denne vil imidlertid som før nævnt ikke alene være afhængig
af Temperaturen, men ogsaa af andre ydre Faktorer, bl. a. Opløs-
ningens Reaktion. En udtalt alkalisk Reaktion (ved Tilstedeværelsen
af frit Alkali), vil vist altid saa godt som ganske standse de pro-
teolytiske Enzymers Virksomhed, og denne er tillige yderst ringe
ved neutral Reaktion. I et Maltudtræk vil Reaktionen imidlertid
altid være udtalt sur overfor Indikatorer som Lakmus og Fenolftaleïn,
men alkalisk overfor en Indikator som Methylorange. Dette hid-
rører fra, at Malten altid indeholder en Blanding af primære og
sekundære Alkalimetalfosfater, af hvilke de første giver den sure,
de sidste den alkaliske Reaktion (paa Methylorange). Tilsætning
af frie Syrer og frit Alkali vil indtil en vis Grænse have en Om-
sætning af sekundære til primære Fosfater eller af primære til se-
kundære og videre til normale Fosfater til Følge, og man maa da
skelne mellem Indvirkningen af virkelig fri Syre eller frit Alkali og
sure eller basiske Fosfater. Nu synes det, som om de sure (pri-