Om Æggehvidestoffernes Omdannelser Under Maltning Og Brygning

22 af Havreglutin ...................7.82 Milligram Kvælstof - Hvedeglutin ..........8.84 — — - Legumin (af Ærter) 10.50 — — Malt- og Brygpræparaterne staar saaledes endogsaa lavest i Rækken og lavere end f. Eks. det dyriske Kasein. Rigtignok synes Hønseægge- hvide kun i ringe Grad at angribes, men paa den anden Side om- dannedes Blodfibrin (af Okse) med omtrent samme Intensitet af et Maltudtræk som af dyrisk Trypsin (frisk fremstillet af en Pankreas). I praktisk Henseende har disse Oplysninger den Betydning, at hvis man af en eller anden Grund ønsker at forøge Mængden af de proteolytiske Omdannelsesprodukter (f. Eks. af Albumoser) i Urten, er man ikke alene afhængig af Maltens Indhold af Ægge- hvidestoffer, men man kan ogsaa tilsætte saadanne af anden Oprin- delse. Et overmaade vigtigt Spørgsmaal er det at faa afgjort, om der normalt eller kun undtagelsesvis findes proteolytiske Enzymer i det modne uspirede Bygkorn, eller om de først optræder under Spiringen. W. Windisch angiver, at man finder dem i ringe Mængde færdigt dannede i det uspirede Byg og undertiden i anselige Mængder i slet høstet eller æggehviderigt Byg. Dette er muligt, men i de Tilfælde, jeg har undersøgt Sagen, har jeg kun fundet en ganske ringe Mængde Peptase i det uspirede Byg. I et enkelt Tilfælde har jeg nøjere forfulgt Tryptasens Optræden og har fundet, at der — med ; Døgns forudgaaende Udblødning — først optraadte kendelige, men da ogsaa pludselig betydelige, Mængder paa den 4de Spiringsdag, at Enzym- dannelsen havde naaet sit omtrentlige Maksimum allerede paa den 6te Spiringsdag, hvorefter den holdt sig nogenlunde konstant lige til den 13de Spiringsdag, til hvilket Tidspunkt Spiringen i dette For- søg udstraktes. Af en anset dansk Landbrugsforfatter, Direktør J. L. Jensen,1) er der fremsat den Anskuelse, at Frøes Spireevne i visse Tilfælde 1) J. L. Jensen: Forkultur i Sæddyngen som vegetativ Kraftkilde. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. 1903.