Om Æggehvidestoffernes Omdannelser Under Maltning Og Brygning
Forfatter: Fr. Weis
År: 1904
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri (Ved Holger Meyer)
Sted: København
Sider: 35
UDK: 663.4
Udgivet Af Dansk Bryggeriforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2-727.-0..)
30
Imidlertid viser disse Bestemmelser ikke hen paa nogen synderlig
Forøgelse af Albumosemængden under Brygningen. Den Forøgelse
i Total-Kvælstoffet, der finder Sted navnlig i den 2den— jdje Time,
giver sig hovedsagelig Udslag i en Forøgelse af de lavere Kvæl-
stofforbindelser (Amider o. l.), der ogsaa senere stadig tager til,
idet de af Peptasen dannede Albumoser straks omdannes videre af
Tryptasen. — Naar, som Tabellen viser, en ret betydelig Mængde
af opløseligt Albumin ikke forsvinder under selve Mæskningen, men
rimeligvis først ved Udfældning i Humlekedlen, tyder dette paa, at
der i Malten findes Æggehvidestoffer, der overhovedet ikke lader
sig omdanne af de proteolytiske Enzymer. I det hele taget maa
den hurtigt virkende Peptase antages at have omdannet omtrent,
hvad den kunde, af Maltens Bestanddele allerede under Spiringen,
saaledes at det bliver Tryptasen, der kommer til at spille den største
Rolle under Mæskningen, hvis man ikke blander Malten med et
Materiale (upaavirkede Æggehvidestoffer), som den endnu virksomme
Peptase vil kunne angribe.
Den her omtalte Brygningsmetode synes altsaa ikke at give et
synderligt albumoseholdigt Øl, da det tilmed ikke er udelukket, at
Gæren, som ogsaa fører proteolytiske Enzymer, senere vil kunne
forbruge en Del af den Albumosemængde, der gaar med i Urten,
selv om det hovedsagelig er Amid-Kvælstoffet, der tjener til dens
Ernæring.
Spørgsmaalet er da, om man har det i sin Magt paa en eller
anden Maade at forøge Øllets Albumoseindhold, og man kunde her
tænke sig at gaa forskellige Veje.
Windisch har som bekendt hertil anbefalet sin saakaldte » Kurz-
maischverfahren«, der i Principet bestaar i at mæske ind ved en
højere Temperatur end sædvanligt, ikke under 500 C., med hurtig
Stigning til en 60°—70°, og sluttelig et kort Opkog, hvorved den
hele Mæskning vil kunne føres til Ende i 11/2 à 2 Timer, med
Albumin, idet noget heraf er koaguleret ved Kogningen, samtidig med at flere af
de lavere Kvælstofforbindelser er gaaede i Opløsning, saa at Total-Kvælstoffet bliver
omtrent det samme som i de andre Prøver.