Om Æggehvidestoffernes Omdannelser Under Maltning Og Brygning
Forfatter: Fr. Weis
År: 1904
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri (Ved Holger Meyer)
Sted: København
Sider: 35
UDK: 663.4
Udgivet Af Dansk Bryggeriforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
samme Ekstraktudbytte som ved de mere langvarige Mæsknings-
metoder.
Jeg har ingen Kompetence eller praktisk Erfaring til at kunne
bedømme denne Metodes Værd, men jeg kan kun sige, at den sam-
tidig med at give Peptasen Lejlighed til i kort Tid at virke ved
den for den gunstigste Temperatur, c. 50°, gør det muligt, at der
under Mæskningen dannes saa at sige hele den Mængde af Albumoser,
som det er muligt at faa dannet, samtidig med at Tryptasen ved
den hurtige Temperaturstigning og ved den hele korte Mæskningstid
bliver hindret i at omdanne nævneværdige Mængder af de tilstede-
værende Albumoser videre. Teoretisk er den altsaa fortræffelig for
det nævnte Formaal, og mange Praktikere samstemmer i denne Dom
ud fra deres Synspunkt. Den er jo bl. a. ogsaa meget billigere at
anvende end de langvarige Mæskningsmetoder.
Man kunde ogsaa tænke sig, at Tilsætningen af en ringe Mængde
Syre eller en saadan Føring af Mæskningen, at der dannedes noget
mere Syre end sædvanligt, ved Bakteriers Livsvirksomhed, kunde
tjene det nævnte Formaal. Jeg har derover anstillet nogle Laboratorie-
forsøg, der har givet det negative Resultat, at vel forøges Total-
Kvælstofmængden, men Albumoseindholdet bliver snarere lidt for-
mindsket, idet Tryptasen ogsaa nyder godt af den tilsatte Syre. (Se
ogsaa p. 27). Uden Ændringer i Mæskningstemperaturen vil denne
Metode da sikkert ikke føre til gunstige Resultater, men da jeg hidtil
ikke har forsøgt disse Ændringer, kan jeg foreløbigt heller ikke an-
befale at gaa den Vej.
Men endelig var det jo muligt, at man ved Tilsætning af et eller
andet Æggehvidestof eller Iblanding i Malten af Mel af uspiret Korn
eller andre Frugter, i hvilke proteolytiske Enzymer endnu ikke har
faaet Lejlighed til at paavirke de tilstedeværende Æggehvidestoffer,
kunde forøge Albumosemængden.
Til at belyse Muligheden heraf har jeg anstillet en større Mængde
Forsøg, der vel ikke kan tjene som Mønstre for praktiske Mæsk-
ningsforsøg, men som dog formentlig vil kunne give en Vejledning
for saadanne. Min første Tanke var her at naa Maalet ved Tilsæt-