Forslag til en Forbedret Vandforsyning og Gadeskylning for Kjøbenhavn
En bearbejdet oversættelse og original afhandling
Forfatter: F.C. Kabell
År: 1844
Forlag: Industriforeningen
Sted: Oldesloe
Sider: 64
DOI: 10.48563/dtu-0000194
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Fald, hvilket for det Meste mangler i store Stæder, saa at
Indretningen hyppigst vilde blive aldeles uudførlig. Det bliver
altsaa nødvendigt, at anvende et andet meget simpelt Middel,
nemlig at lede Vandet igjennem Nor til alle Puncter af Sta-
den, og lade det der fra Strækning til Strækning efter Forns-
denhed lobe ud t Rendestenene. I det første Dieblik seer Ideen
kolossal ud, dog vil man ved nærmere Oplysning snart forsone
sig med den.
Tænker man sig blot en Stad forsynet med saadanne Ror-
ledninger, og vi skulle snart see, at Sagen ingelunde horer til
Nyhedskræmmerier, saa træde os en Mængde directe Fordele
imode, hvorover Erfaringen allerede har udtalt sig.
En saadan Vandledning giver Midler iheende, i ethvert
Huus, paa ethvert Sted i samme, indtil den hsiste Tagspidse,
at lade Vand udstrømme, og afbenytte det.
Enhver Jndvaaner uden Undtagelse, han være Eier eller
Leier, kan uden betydelige Omkostninger til sit daglige Forbrug
skaffe sig en bestandigt tilgjcrngelig Kilde i sin Bolig. Rigtigt
beregnet ville Omkostningerne herfor ei belsbe sig til saa Meget,
som nu betales for nt bære Vandet fra Posten t Gaarden ofte
op ad mange og fteile Trapper. En indre Recnlighed vil
indtræde, som virker saa gavnligt i vandrige Stæder, men
ofte ei træffes t de mindre Husholdninger t Kjsbenhavn, fordi
den sparsomme Husmoder beregner, at der, for at opnaae den,
nodvendigviis maatte bæres Vand op ad de hole Trapper, og
dertil hverken Pungen eller Kræfterne ere tilstrækkelige. Hvor
mangent Barn bliver af den Grund fra Ungdommen af kun
vænnet til en meget mangelfuld Reenlighed, endog med sit
eget Legeme, en Reenlighed, som Englænderen eller Nederlæn-
deren vilde kalde Smudsighed, fordi han er bedre vant! Hvor-
meget vilde ei skee i denne Henseende, naar Vandet i ethvert
Kjokken ved Aabuingen af en Hane ftrax strømmede til! Vilde
der ei uddanne sig, alene af denne Omstændighed uden nogen