Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

50 JOSEPH OWEN kul eller Benpulver om Dagen, d.v.s. omtr. 1100 Pd. dag- lig, og at hans aarlige Produktion herefter var c. 300,000 Pd.; der var efter hans Bøger afsat 25,000 Pd., og han havde 5000 Pd. i Forraad. P^abrikdirektøren til- raadede herefter, ikke et Indførselsforbud, som Owen helst vilde have, men en Indførselstold af 5 Mk. pr. 100 Pd. eller c. 10 pCt. af Værdien; 100 Pd. stod i en Pris af 8 Rd. En saadan Told syntes man velvillig stemt for i Kollegiet, men desuagtet trak det ud med en Afgjörelse, og i Avgust 1822 indsendte Owen da en ny Ansøgning: i Haab om Tolden havde han udvidet sin Virksomhed, hans Beholdning var voxel til 100,000 Pd., og en for- søgt Udførsel havde ikke svaret Regning, da den for- dyredes ved Opkrævningen af en i 1802 paabudt Extra- afgift (s. Frd. 10. November 1802). En lignende Skri- velse indsendte han igjen i Oktober, og i den gik han endda et Skridt videre. Han bad ikke alene om den i Udsigt stillede Indførselstold paa Benkul, men om et Forbud imod, at raa Ben udførtes af Landet. I sin Svar- skrivelse af 12. November 1822 meddelte Kollegiet nu, at en Plakat »af Dags Dato« paalagde Indførselstolden og hævede Extraafgiften, men at Kollegiet ikke mente at kunne foreslaa det ønskede Udførselsforbud. Derfor opgav Owen det dog ikke. Hvad han alt havde op- naaet, virkede ansporende, og i Januar 1823 foreligger der atter en ny Ansøgning fra ham om Forbudet, og denne Gang har han allieret sig med elleve kjøbenhavnske Sukkerraffinaderier, der kraftigt anbefale hans Ansøg- ning ; Benene burde blive her i Landet og ikke som nu massevis udføres til England.