Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Med 3’ Slaglgd. og 30 Omd. pr. Min. var Stempelhastigh. som Regel 180’ pr. M.
» 4’ — 24 » — — — 192’ -
» 5’ — 20 » — — — 200’ -
» 6’ — 18 — — — 206’
- 8‘ — 13 » — — — 208’-
Den i hele denne Tidsperiode, navnlig ved Contractafslutninger,
i Almindelighed benyttede saakaldte „nominelle HK“ angav kun
højst mangelfuldt Maskinernes egentlige Ydeevne. Den kan med til
nærmelsesvis Nøjagtighed sættes til omkring % à % af den senere
paa det virkelige Damptryk i Cylindrene under Stemplets Vandring
baserede indicerede HK, men Forholdet var ofte noget differerende
som Følge af de i de forskjellige Tidsperioder benyttede Formler.
Fig. 63.
Maskine og Kjedel i Hjuldampskibet „Frederik den Sjette“ 1830“.
Maskinen, der oprindelig var paa 80 HK, senere udviklede den 90, var forskreven fra England
(Maudslay Sons og Field i London). Den var efter Boulton og Watts Princip og omtales som
fortrinligt Arbejde og som en af de bedste, der var forfærdiget i England. Cylindrene med en
Diameter af 2’ og en Slaglængde af 2’ 4” vare anbragte foran Axlen og pakkede paa lignende
Maade som i „Mercurius“. Hjulene havde 12 Skovle (6’ X1‘ 81/2"). Kjedlen var af Jern af den
almindelige Kanaltype, men i 2 Afdelinger med 4 Fyrsteder.
Maskinrammen eller Gestellet var den Gang altid af Støbejern
ofte i en Stil ikke ulig den græske eller gothiske Architektur, se Fig.
56, 61, 64 & 65, noget i Lighed med de første Dampskibes og Loco-
motivers takkede Skorstene i jonisk eller korinthisk Søjleform.
Saadant var navnlig anvendt i engelske Sømaskiner, saaledes f.
Eks. i Maudslays og Napiers i gothisk eller i Cairds i dori.sk Stil. Det
ovenomtalte blev ogsaa benyttet i franske Maskiner om end i min-
dre Grad.