Om Danmarks Smørproduktion

9 Det Land som i Henseende til Kvantiteten af Smor, der udfores dertil, bliver det andet i Rangen er Norge, dog uden at kunne sammenlignes med de engelske og flotske Marke- der med Hensyn til den Indflydelse, det udover paa Priserne herhjemme, der saagodtsom er uden Betydning. Udforselen til Norge var i de 4 Finansaar (1864-65 — 1867-68) ikke en Trediedeel af den til Storbritannien og i 1868-69 kun en Syvendedeel. Den langt overvejende Deel bestaaer af Bonder- smor, som, for at tilfredsstille, maa være aldeles frisk, vel- saltet og stridt. De Kvaliteter, som passe bedst for de norske Markeder, ere jydfle Boudervarer fra Dstkysten (dog ikke fra Aarhuus og Randers, der blive for dyre) samt fyenske. Ogsaa noget Herregaardssmor, fra mindre Gaarde og til billige Priser, finder Afsætning dertil. Alt Smor, som forsendes til Norge, maa være pakket i Fjerdinger. Udforselen til Hamborg er af endnu ringere Omfaug omtrent halv faa stor som til Norge, og bestaaer deels af jydsk Herregaardssmor, som opkjobes af Exporteurer, deels af Bsnder- smor fra Jyllands sydlige og vestlige Byer, navnlig saadanne Kvaliteter, som passe til Skibsproviaut*). *) I Hamborg studer en ikke ringe Handel Sted med omæltet Smor, hvortil der benyttes Bondersmor af kraftig Kvalitet (navnlig fra Egnen ved Varde), fom ved at henstaa paa Lagrene uden at kunne sælges, er bleven fordærvet; i Omceltningen tilsættes Lage og Vand, hvorved Smørret kommer til at indeholde en Deel Vandstof, faa at det bliver vanskeligt at söge, og det Rum, som Sogereu efterlader, fyldes strax med Vand. Det er som oftest smukt farvet, men Ud- seendet er ogsaa dets bedste Egenskab. Naar der har været knap Tid paa simpelt Smor i Kjobenhavn, er denne Sort undertiden bleven indforskreven, og gaaer da i Handelen spotviis under Navnet „tydsk Smor".