Om Danmarks Smørproduktion
Forfatter: Urban Schmidt
År: 1870
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 637.2
DOI: 10.48563/dtu-0000238
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'XE
14
V
holdninger af fordærvet Bondersmor, som maatte sælges til
Spotpriis.
Det danske Smor kan efter dets Kvalitet og den
Egn, hvor det produceres, karakteriseres saaledes:
Sommer- og Wvretsmor.
Herregaardssmor:
Sjællandsk har den storste Fiinhed og Aroma.
Lollandsk ligner det sjællandske, men er federe, og paa Grund
nf Fedmen tilboielig til at blive tællet.
Jydsk er kraftigere, holdbarere og af en smuk g nul Farve, men
ikke faa stint i Smagen som sjællandsk.
Fyeusk har fra gammel Tid havt mindre godt Ord paa sig; de
Udsættelser, som fornemmelig gjordes, vare, at det var fedtet
og uholdbart. Omeudskjondt en ikke ringe Deel as de fyenske
Herregaardes Produktioner enbim lader meget tilbage at
onske, faa er Fyen dog den Deel af Landet, hvor det storste
Fremskridt i Mælkeridriften i den seneste Tid har fundet
Sted. For Produktioner, som sor faa Aar siden blev anseet
for simpelt secuuda Smor, er i de sidste to Aar i Skotland
opuaaet hmeste Priser.
Langelaudst staaer noget over det fyenste i Kvalitet, men er for
blegt i Farven.
Det ligger i Sagens Natur, at denne Karakteristik kun
kan gjalde i Almindelighed og om fineste Herregaardssmor,
men at der er mange Undtagelser fra Reglerne; der findes
saaledes paa Fyen mange Herregaarde, hvis Smorproduktioner
runne stilles ved Siden uf og blive betalte lige med de bedste
sjællandske og jydske Mærker, ligesaavel som der fra en lille
Gaard kan produceres Smor, der i Kvalitet staaer over mange
Herregaardes.
■4