Om Danmarks Smørproduktion

Forfatter: Urban Schmidt

År: 1870

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 637.2

DOI: 10.48563/dtu-0000238

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
'XE 14 V holdninger af fordærvet Bondersmor, som maatte sælges til Spotpriis. Det danske Smor kan efter dets Kvalitet og den Egn, hvor det produceres, karakteriseres saaledes: Sommer- og Wvretsmor. Herregaardssmor: Sjællandsk har den storste Fiinhed og Aroma. Lollandsk ligner det sjællandske, men er federe, og paa Grund nf Fedmen tilboielig til at blive tællet. Jydsk er kraftigere, holdbarere og af en smuk g nul Farve, men ikke faa stint i Smagen som sjællandsk. Fyeusk har fra gammel Tid havt mindre godt Ord paa sig; de Udsættelser, som fornemmelig gjordes, vare, at det var fedtet og uholdbart. Omeudskjondt en ikke ringe Deel as de fyenske Herregaardes Produktioner enbim lader meget tilbage at onske, faa er Fyen dog den Deel af Landet, hvor det storste Fremskridt i Mælkeridriften i den seneste Tid har fundet Sted. For Produktioner, som sor faa Aar siden blev anseet for simpelt secuuda Smor, er i de sidste to Aar i Skotland opuaaet hmeste Priser. Langelaudst staaer noget over det fyenste i Kvalitet, men er for blegt i Farven. Det ligger i Sagens Natur, at denne Karakteristik kun kan gjalde i Almindelighed og om fineste Herregaardssmor, men at der er mange Undtagelser fra Reglerne; der findes saaledes paa Fyen mange Herregaarde, hvis Smorproduktioner runne stilles ved Siden uf og blive betalte lige med de bedste sjællandske og jydske Mærker, ligesaavel som der fra en lille Gaard kan produceres Smor, der i Kvalitet staaer over mange Herregaardes. ■4