Om Danmarks Smørproduktion
Forfatter: Urban Schmidt
År: 1870
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 637.2
DOI: 10.48563/dtu-0000238
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
ren og Cfteraaret fornemmelig bestemmes af Græsgangene og
Kvaliteten som en Folge deraf rettet sig efter Produktionsstedet,
er Smorproducenten om Vinteren og Foraaret til en vis Grad
selv Herre over Kvaliteten, idet de forskjellige Foderstoffer, som
anvendes giver Smørret dets større eller mindre Velsmag.
En Karakteristik efter Produktionsstedet kan derfor ikke gives,
men det bliver nødvendigt at omtale Kvaliteten i Almindelig-
hed. Forend Kælvingen, som i Jylland finder Sted en Maaned
tidligere end paa Øerne, er Fodersmorret tørt og lidet tjenligt
til Export; efter Kælvingen bliver det federe og klarere, og det
afhænger nu hovedsagelig af Foderet, hvorledes Kvaliteten vil
falde ud. Det kan pciavises næsten i hver Foustage, hvor der
er anvendt Kjæruefoder, som giver Smørret en sod og behage-
lig Smag og til eu vis Grad Holdbbarhed, og hvor andet
Foder, navnlig Roer, som giver det en bitter Smag og gjor
det uholdbart. Det jy dske Boudersmors Kvalitet retter sig til-
deels efter Egnen, idet be bedste Varer produceres ved Aarhuus
og Randers, andre dstkystvarer staa endeel under disse, men
ere dog ret sælgelige, derimod er Fodersmor fra Vestkysten og
Egnen omkring Liimfjorden meget simpelt, ofte aldeles hvidt,
torveroget, oversaltet og tort. F yensk er ligeledes af simpel
Kvalitet, og Produktionen af saa ringe Omfang, at det ikke
forekommer paa Lagrene i Kjobeuhavn. Af sjællandsk Bonder-
smor ere Tilforselerue paa Torvet i Kjobenhavn ofte ret betydelige;
det er, indtil Koerne i Slutningen af Marts have kælvet, tørt
og simpelt og lidet tjenligt til Husholdningsbrug; efter Kæl-
vingen bliver det federe og klart og er ligesom Sommersmorret
beti bedste Vare, der produceres af den danske Bonde.
Da Hovedmæugden af Fodersmorret forst produceres i
Foraaret, er det egentlig med Urette, at det ogsaa benævnes
Bintersmor, da „Foraarssmor" vilde o ære mere betegnende.
Det bor nu fremtidig være Landmandens Hovedformaal, ved
tidlig Kcelvtttg at sorge for at Produktionen af Bintersmor
fremmes saameget, at der allerede i Aarets forste Kvartal