Om Danmarks Smørproduktion

Forfatter: Urban Schmidt

År: 1870

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 637.2

DOI: 10.48563/dtu-0000238

Emne: I Commision hos P.G. Philipsen, I. Cohens Botrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
16 ren og Cfteraaret fornemmelig bestemmes af Græsgangene og Kvaliteten som en Folge deraf rettet sig efter Produktionsstedet, er Smorproducenten om Vinteren og Foraaret til en vis Grad selv Herre over Kvaliteten, idet de forskjellige Foderstoffer, som anvendes giver Smørret dets større eller mindre Velsmag. En Karakteristik efter Produktionsstedet kan derfor ikke gives, men det bliver nødvendigt at omtale Kvaliteten i Almindelig- hed. Forend Kælvingen, som i Jylland finder Sted en Maaned tidligere end paa Øerne, er Fodersmorret tørt og lidet tjenligt til Export; efter Kælvingen bliver det federe og klarere, og det afhænger nu hovedsagelig af Foderet, hvorledes Kvaliteten vil falde ud. Det kan pciavises næsten i hver Foustage, hvor der er anvendt Kjæruefoder, som giver Smørret en sod og behage- lig Smag og til eu vis Grad Holdbbarhed, og hvor andet Foder, navnlig Roer, som giver det en bitter Smag og gjor det uholdbart. Det jy dske Boudersmors Kvalitet retter sig til- deels efter Egnen, idet be bedste Varer produceres ved Aarhuus og Randers, andre dstkystvarer staa endeel under disse, men ere dog ret sælgelige, derimod er Fodersmor fra Vestkysten og Egnen omkring Liimfjorden meget simpelt, ofte aldeles hvidt, torveroget, oversaltet og tort. F yensk er ligeledes af simpel Kvalitet, og Produktionen af saa ringe Omfang, at det ikke forekommer paa Lagrene i Kjobeuhavn. Af sjællandsk Bonder- smor ere Tilforselerue paa Torvet i Kjobenhavn ofte ret betydelige; det er, indtil Koerne i Slutningen af Marts have kælvet, tørt og simpelt og lidet tjenligt til Husholdningsbrug; efter Kæl- vingen bliver det federe og klart og er ligesom Sommersmorret beti bedste Vare, der produceres af den danske Bonde. Da Hovedmæugden af Fodersmorret forst produceres i Foraaret, er det egentlig med Urette, at det ogsaa benævnes Bintersmor, da „Foraarssmor" vilde o ære mere betegnende. Det bor nu fremtidig være Landmandens Hovedformaal, ved tidlig Kcelvtttg at sorge for at Produktionen af Bintersmor fremmes saameget, at der allerede i Aarets forste Kvartal