Om Danmarks Smørproduktion

Forfatter: Urban Schmidt

År: 1870

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 637.2

DOI: 10.48563/dtu-0000238

Emne: I Commision hos P.G. Philipsen, I. Cohens Botrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
24 Virkning paa hans Produkt. Men det er ikke at haabe, at der i den nærmeste Tid vil blive nogen væsentlig Fremgang i Bondersmorrets Kvalitet; thi den danske Bonde er feig i Bibeholdelsen af sine nedarvede Skikke og Indretninger, og langsomt vil uden Tvivl det nye System udbrede sig og en ikke ganske kort Aarrække hengaae inden det trænger igjennem. Det sjællandske Bondersmors Fremskridt i de sidste ti Aar viser, hvor langsomt Bonden opfylder de Krav, som stilles til ham med Hensyn til hans Smorproduktions Forædling; thi omeud- skjondt det allerede ved den storbritanniske Exportforretnings Begyndelse stod godt anskrevZt og fra forste Færd opkjobtes of de kjobenhavnfle Exporteurer, og omendstjondt Kvaliteten Aar for Aar bliver bedre — thi der kan efter det gamle System med ftørre Paapasselighed og Arbeide leveres et godt Produkt —, da Producenterne anspores ved de hoie Priser, der anlægges for de Kvaliteter, som ere tjenlige til Export, saa lader dog en ikke ringe Deel af det endnu overordentlig meget tilbage at onske. Og foruden Afkoliugen spiller endnu Kjærningen og Til- beredningen en vigtig Rolle; og saalænge Bondens Vilkaar ere saa ugunstige for Smortilberedning, at denne ofte foregaaer i ureenlige Localer og forestaaes af hans Kone, der foruden Mælkeriet tillige flat passe sit Huus, sine Born og lave Mad, og af disse Gruude nodvendigviis maa forf ømme Mælkeriet — saalcrnge tor man heller ikke vente noget betydeligt Fremskridt i Bondersmorrets Kvalitet. Det virksomste Middel til en gjennemgaaende Forædling af Bondersmorret vil utvivlsomt være Oprettelsen af Fælles- mæl kerter omkring i Landsbyerne. Man har indvendt imod Fællesmælkerier, at Affaldet ved Smor- produktioneu (Kjernemælken) var uundværlig for Bonden til Svinefodriug, men denne Grund kan dog neppe være afgjorende for at bestride deres Helisigtsmæssighed, thi enten kan Affaldet jo gives Leverandeuren tilbage, saaledes som jeg senere vil komme