Om Danmarks Smørproduktion

Forfatter: Urban Schmidt

År: 1870

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 637.2

DOI: 10.48563/dtu-0000238

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
25 til at omtale sinder Sred i Frankrig, eller — hvad der vistnok er det tilraadeligste — kan Prisen paa Mælken sættes saa meget hsiere. De Grundsætninger, hvorefter Fællesmælkeriet hensigts- mæssigst ordnes, ville være folgende. I Landsbyerne eller nogenlunde tæt befolkede Distrikter bliver et begrændset Antal Deeltagere enige om Oprettelsen af et Fællesmælkeri, Bekostningen ved Bygningerne kan ikke være stor, da Mælkekælderen ved Anvendelse af Afkolingsmethoden jo kan opsores meget billigt; Driften bortforpagtes til en dygtig Mcelkerimand og i Kontrakten bestemmes, hvilken Priis han skal betale for hver Kande, hvor stort Kvantum Mælk Deel- tagerne ere forpligtede til at levere, samt for hvilket Tidsrum Kontrakten er bindende. Ved disse Bestemmelser undgaaes de Skær, hvorpaa Fællesmælkeriets Drist ellers let strander, nemlig, den Ulempe, som er forbunden med Bøndernes Utilboielighed til af egen Drift at levere Mælken, idet be staa i den urigtige Formening, at de efter gammel Bane selv ligesaa godt ere istand til at drive deres Mælkeri, og det vil derfor, naar de ikke ere buudne ved Forpligtelser, neppe med Sikkerhed kunne paaregues, at de stadig ville levere Mælk, ligesom det ogsaa af denne Grund vil være nødvendigt at bestemme et vist bestemt Kvantum, som de ere forpligtede til at levere, — samt den mindre heldige Virk- ning, det utvivlsomt vil have paa Smørrets Holdbarhed, naar Deeltagernes Antal er meget stort, deels paa Grund af Mælkens forfljellige Kvalitet, deels fordi Reeuligheden hos Leverandeurerne er forskjellig. Det vil ogsaa af disse Grunde være heldigst, at Driften bort- forpagtes til en dygtig Mælkerimand, hvis Interesse saaledes paa det neueste er knyttet til at Produktet bliver tilfredsstillende, og som derfor under Behandlingen vil oide at raade Bod paa de Mangler, der maatte uære ved Mælken. Hvorvidt Fællesmælkerier i udvidet Forstand d. v. s. for hele Landsbyer eller i ethvert Fald for en stor Samling af