Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

8 den, at Regjeringen, da nu dog Rothe og Wenck skulde give Plads, gjorde Etatsraad Holst som den forhaan- denværende Directeur for de allerede tilstedeværende danske Statsbaner til Directeur for de samlede Stats- baner. Det var saa meget mere naturligt, som Hr. Holst var Nabo til og vel kjendt med Eieren af det tæt ved Aarhus liggende Marselisborg, Hr. H. P. Ingerslev, den daværende Indenrigsminister, under hvem Jernbane- væsenet jo sorterede. Hr. Etatsr. Holst og hans høire Haand, Hr. Gancelli- raad Buchheister, mødte altsaa paa Pletten i de .aller- sidste Dage af September 1885 for at overtage Styret af de samlede danske Statsbaner. Hr. Holst medførte i Lommen en foreløbig Organisationsplan for samtlige Baner, der udkom med Hr. Ingerslevs Underskrift som ministeriel Kundgjørelse den 30. September. Denne Kundgjørelse har ikke nu været til at overkomme, da en i Aarene 1886—90 foretagen Codification af Jern- baneordrer og -bestemmelser har strøget den, idet den senere blev ophævet ved en ny Organisationsplan af 5. Mai 1887, der dog væsentligt kun var en Udvidelse af Bestemmelserne i Kundgjørelse af 30. September 1885. Efter denne Plan, som det vilde blive for vidt- løftigt her at skildre i dens Detailler, var den overordnede Ledelse af Banernes Bestyrelse i alle dens Grene re- præsenteret ved 27, siger syv og tyve, Contoirer. Det er dette System, som man, ikke uvittigt, har kaldt Schafe riet (Gheferiet). Hertil kom endnu som Nr. 28 en af de nieest snur- rige Opfindelser, der udentvivl nogensinde er gjort paa Gontoiradministrationens Omraade, nemlig et saakaldet „Eiendomscontoir“, nærmere defineret som „Contoir for