Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

LO O nogen Forandring af Beskikkelser i dette Tilfælde, hvil- ket maa ansees for en uheldig Inconseqvens. Forinden Sammenslutningen af Banerne havde To- gene paa Sjælland — og jeg troer forresten ogsaa i Jylland-Fyen — gaaet, afgaaet. Man sagde, og siger jo da endnu: „Naar gaaer Toget*?“ „Der afgaaer et Tog til Korsør Kl. 9 Form.“ o. s. v. Med den sunde bon sens og skarpe Iagttagelsesevne, der var et Grund- træk i det nye Generaldirectorats Charakteer, opdagede dette dog snart, at Togene aldeles ikke gaae, men løbe. „Gaae“ er jo at løfte et Been op og staae paa det andet, saa længe hint er i Luften, derpaa sætte først- nævnte Been ned paa Jorden og lade, det andet komme i Luften o. s. fr. Men saaledes bevæge Locomotiv- og Vognhjul i et Tog sig jo slet ikke. De holde sig tæt paa Skinnerne uafbrudt, og Bevægelseshastigheden er jo betydelig. Altsaa er „løbe“ det correcte Ord. Nu hedder det derfor: „I Anledning af Pintseferien løbe følgende Extratog paa de sjællandske Baner“. „Fra 1. Octbr. til 31. Mai løbe Togene Nr. 2 og 39 kun mellem Kbhvn. og Holte, dog løber Tog 2 hver Mandag og Lørdag paa Strækningen Holte — Hel- singør“ , o. s. fr. Denne Forandring har bidraget over- ordenligt til at bortsprede vrange Forestillinger hos Publicum og gjenoprette det Naturlige. Og det er jo af megen Vigtighed for et Folks Udvikling, at det ikke hildes i Unatur og Skaberi. Lad os være Mennesker! I ældre Tider deeltes de, der benyttede Banerne, i 1) Reisende, 2) Afsendere af Gods og 3) Mod- tagere af Gods. Hvor latterligt! Og vidtløftigt! Hvil- ken Tidsspilde baade i det daglige Liv, og naar der skal affattes Beretninger om Banernes Virksomhed og