Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

IO VS) sættelse af et eller andet tydsk Reglement, hvor der har staaet „ein unterbrochener Zug“, hvilket betyder et afbrudt Tog, et Tog, der af en eller anden Grund er standset under Farten og ikke kan kjøre videre. Ordet „nedbrudt“ er meget smukt, kun maa man jo vænne sig lidt til det, inden man opfatter det som enstydigt med „afbrudt“. Oversætteren har ikke ladet sig vild- lede af Ordet „unter“ og gaaet hen og oversat det ligefrem ved „under“, i hvilket Fald det jo var kommet til at hedde et un derb rækket Tog. Denne Sax er han lykkeligt undgaaet ved Hjælp af sine Kundskaber i det tydske Sprog. Han har vidst, at „unter“ ogsaa kan betyde „ned“. At hans Kundskab i dette Sprog ikke er gaaet saa vidt, at han kjender „unterbrechen“ i Betydningen „afbryde“, kan man billigvis ikke be- breide ham. Man kan jo da heller ikke vide Alting. — Begrebet nedbrudt Tog, der igjennem de paagjældende Reglementer og Ordrer er blevet et fuldkomment fortroligt Begreb for Jernbaneetaten, staaer imidlertid den Dag idag uklart for Publicum, der sikkert aldrig vil lære denne Sprogfinesse. I Publicums Benyttelse af det danske Sprog findes et nedbrudt Tog ikke. — Og dog, nu kjende vi et Tilfælde, eet eneste, hvor et Tog i bog- stavelig Forstand kan siges at være blevet nedbrudt. Det er det ulyksalige Tog paa Gjentofte Station den 11. Juli d. A. Dette Tog blev i skrækkeligste Forstand nedbrudt. Det kunde iøvrigt have været interessant at see dette Ordsmageri videre udviklet, end skeet er. Tænk, om Justitsraad H. P. Selmer, den smagfulde Fordansker af Fremmedord og heldige Opfinder af gode danske Ord istedenfor mindre heldige, endnu havde levet! Hvad