Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.
Forfatter: L. Kragballe
År: 1897
Forlag: Karl Schønbergs Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
kunde ikke denne Lærde, der har beriget det danske
Sprog med saa fortrinlige Ord som Il-Stav-Tegnmelder
(for „elektrisk Telegraf“), Hvidklædt i Gudsvidenskaben
(for „Cand. theol.“), Høvedsmand ved Ildbrummeriet
(for „Artillericapitain“) og mange flere ligesaa smukke
Ord, have udrettet paa dette Omraade, naar man f. Ex.
under Generaldirectoratet havde oprettet en „Sprog-
afdeling“ og gjort ham til Comniitteret i denne!
II.
Etatsraad Holst døde 1. September 1889. Neppe
4 Aar havde han regjeret over de danske Statsbaner,
men i dette korte Tidsrum var det lykkedes ham at
skabe et System for Bestyrelsen af Banerne, som man
nu skal have ondt ved at komme ud af, thi det er
lettere at udvide en Institution end at indskrænke den.
Vanskeligheden ved at indskrænke bestaaer hovedsage-
lig i, at man ikke kan gaae hen ohne weiter og afske-
dige alle de mange Mennesker, der have faaet Brødet
ved Udvidelsen af Systemet (og hvoraf mange oven-
ikjøbet ere forsynede med Kone og Børn), naar de ikke
har gjort noget. Desuden kan det ofte være ret beqvemt
for en Administrator, der ikke er i Besiddelse af afgjort
Overlegenhed og omfattende Kjendskab til hele Admini-
strationen, at have et noget indviklet Apparat at operere
med, da det herved altid bliver vanskeligt for Publicum
at kige ham i Kaartene, og da han isaafald overfor
nærgaaende Spørgsmaal og Kritik kan henvise til de
forskjellige Forvaltningsgrene, Contoirer o. s. v. Paa