Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

G'l denne Maade kan man godt være Bestyrer af en For- retning, som man kjender lidet eller intet til. Hoved- sagen er, at man er vel afpudset med den almindelige europæiske Gulturs Blanksværte, saa at man er istand til at repræsentere Forretningen udadtil paa passende og værdig Maade. Ved Jernbaner vil dette sige, at man kan gjøre de behørige Skrabud for Konger og Keisere, der lade sig befordre paa dem, og modtage de fremmede og indenlandske Ordener, der i rigelig Mængde falde af ved saadanne Leiligheder, give Møde ved de Gongresser, der ikke sjeldent afholdes i Udlandet til Drøftelse af internationale Jernbanespørgsmaal, hvor man dog ved sin Side bør have den underordnede Jernbaneembedsmand, der har det specielle Fagkjendskab, hvorpaa- det i det givne Tilfælde kommer an, ved festlige Leiligheder, som Aabning af nye Jernbaner, kan holde en passende lille Tale, der vidner om, at man cleels er Patriot, deels opfyldt af Interesse for den Institution, man repræsenterer, o. s. v. Hvem skulde man nu vælge til Generaldirecteur for de danske Statsbaner efter Etatsraad Holsts Død? Efter Omstændighederne var der maaskee kun Spørgsmaal om to Mænd, begge igjennem en Aarrække beskjæftigede ved Anlæg af Jernbaner i Danmark. Disse Tvende vare Overingenieur ved Anlæg af Jernbaner paa Sjælland siden 1861, daværende Oberst (nu General- major) J. C. G. Hedemann, og Overingenieur ved Anlæg af Statsbaner i Jylland-Fyen, Justitsraad Tegner. De vare begge oprindeligt Militæringenieurer og saaledes af Fag kun bekjendte med den Deel af Jernbanevæsenet, der omfatter Banelinien med tilhørende Bygninger, men dette gjorde jo ikke Noget. Regjeringen har jo saa