Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

31 sig- til, saafremt Arbeidet indtil da ikke var sluttet, at fuldføre det uden Godtgjørelse. Herpaa fik han det Svar fra Generaldirectoratet, at man ikke fandt „An- ledning“ til at gaae ind paa dette Andragende. Det var neppe Generaidirecteuren selv, der havde fattet denne Resolution ; han holder ikke saa særligt meget af at resol- vere; det var derimod rimeligvis hans Hovedraadgivere, Gancelliraad Buchheister og den forhenværende Pro- curator, nu Chef i Generaldirectoratets Secretariat Stahl- schrnidt, der havde eragtet, at man ikke burde lade denne Leilighed til at udrangere et sjællandsk Element gaae forbi. Naar der saaledes foreligger et Votum af Andre, der have let ved at resolvere, skal det ikke falde Ge- neraldirecteuren saa vanskeligt at gaae ind derpaa. Vendingen „man finder ikke Anledning til“ morede den omtalte Embedsmand saa meget, at han ikke kunde bare sig for at meddele Generaldirecteuren for- skjellige Omstændigheder, hvoraf han godt kunde have taget „Anledning“, og hvoraf den vigtigste naturligvis var, at man jo engang havde overdraget ham det omhandlede Arbeide. Ilan havde, ganske ligesom jeg, som forhenværende Embedsmand ved de sjællandske Jernbaner siddet saa tæt ved den Gryde, hvori saadanne Fraser som „man finder ikke Anledning til“, „man beklager, at man ikke seer sig istand til“, „man savner Bemyndigelse til“, laves, og vidste, at disse Fraser ere de bureaukratiske Formler for, at man ikke vil, og at disse Formler vælges, fordi de saa rart fritage Bureaukraten for at give Grunde. Han følto sig derfor alt andet end imponeret af denne Mangel paa Evne til at finde „Anledning“; der var tvertimod noget besynderligt Burlesk for ham i, at